Indlægsholdere
Kamilla Sevel
Chefredaktør og Thought Leader, Estate Media
Kamilla Sevel har i mere end 30 år fulgt ejendomsmarkedet i Danmark, Norden og resten af Europa tæt og skrevet analyser, rapporter, bøger og kommentarer om markedet i skiftende medier og på flere platforme. Hun stiftede Estate Media i 2008 og er i dag chefredaktør og Thought leader for ejendomsbranchens førende vidensplatform. Kamilla Sevel holder jævnligt oplæg om trends og tendenser i bygge- og ejendomsbranchen både i Danmark og i udlandet og har modereret over 700 konferencer. Kamilla Sevel er ansvarlig for publikationer som Estate Magasin og Estate Nordic Magazine samt årlige analyser af de største selskaber i branchen.
Kirsten Munch Andersen
Politisk direktør, HORESTA
Kirsten Munch Andersen har siden 2014 været politisk direktør for HORESTA, brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Hun er formand for turismens internationale miljømærke, Green Key, der er af dansk oprindelse og i dag er udbredt til flere end 60 lande med 3.000 certificerede virksomheder. Kirsten har en lang karriere i professionel politik og public affairs bag sig, og har bl.a. i en årrække været souschef i landsorganisationen for et politisk parti. Oprindeligt er Kirsten uddannet Cand.merc.jur. fra Copenhagen Business School.
Christian Kielgast
Partner, Nordic Hotel Consulting
Christian Kielgast er partner hos Nordic Hotel Consulting og har været essentiel i opbygningen af NHC, siden han kom til virksomheden i 2008. Hans hovedområde er rådgivning af investorer i forbindelse med hoteltransaktioner, udviklingsprojekter og kontraktforhandlinger. I sin tid hos NHC har Christian Kielgast rådgivet om transaktioner og projekter inden for hotelbranchen til en samlet værdi af mere end 3 milliarder Euros. Han arbejder fra NHC's kontor i København, men er aktiv i hele Norden. Christian Kielgast er uddannet fra den prestigefulde hotel management skole Ecôle Hôtelière de Lausanne (EHL) i Schweiz.
Susanne Åberg
Adm. direktør, Kurhotel Skodsborg
Susanne Åberg tiltrådte i juli 2018 som ny administrerende direktør for Kurhotel Skodsborg A/S og
Skodsborg Sundhedscenter A/S. Hun kom fra en stilling som Resort Manager på Great Northern i Kerteminde. Før dette var Susanne Åberg hoteldirektør på Kokkedal Slot. Hun er uddannet cand. merc. og har mange års erfaring oprindeligt fra konsulentbranchen og efterfølgende hotel- og restaurationsbranchen.
Download/Print Program