Indlægsholdere
Kamilla Sevel
Chefredaktør og Thought Leader, Estate Media
Kamilla Sevel har i mere end 30 år fulgt ejendomsmarkedet i Danmark, Norden og resten af Europa tæt og skrevet analyser, rapporter, bøger og kommentarer om markedet i skiftende medier og på flere platforme. Hun stiftede Estate Media i 2008 og er i dag chefredaktør og Thought leader for ejendomsbranchens førende vidensplatform. Kamilla Sevel holder jævnligt oplæg om trends og tendenser i bygge- og ejendomsbranchen både i Danmark og i udlandet og har modereret over 700 konferencer. Kamilla Sevel er ansvarlig for publikationer som Estate Magasin og Estate Nordic Magazine samt årlige analyser af de største selskaber i branchen.
Peter Haaber
CEO, Zleep Hotels
Peter Haaber er adm. direktør for Zleep Hotels, som i dag har 12 hoteller i Danmark og Sverige, mens 4 yderligere er på vej. Peter Haaber har en lang karriere i hotelbranchen og har arbejdet for både First Hotels og Scandic som General Manager i løbet af karrieren. I 2017 stiftede han Core Hospitality som operatørselskab og de har foreløbig Moxy Hotels i København. 1. april 2021 åbner Moxy i Bergen og senere samme år i Tromsø. Desuden driver selskabet Best Western Airport Copenhagen i Kastrup og Hotel Marina i Vedbæk.
Christian Kielgast
Partner, Nordic Hotel Consulting
Christian Kielgast er partner hos Nordic Hotel Consulting og har været essentiel i opbygningen af NHC, siden han kom til virksomheden i 2008. Hans hovedområde er rådgivning af investorer i forbindelse med hoteltransaktioner, udviklingsprojekter og kontraktforhandlinger. I sin tid hos NHC har Christian Kielgast rådgivet om transaktioner og projekter inden for hotelbranchen til en samlet værdi af mere end 3 milliarder Euros. Han arbejder fra NHC's kontor i København, men er aktiv i hele Norden. Christian Kielgast er uddannet fra den prestigefulde hotel management skole Ecôle Hôtelière de Lausanne (EHL) i Schweiz.
Download/Print Program