ScreenSize
Vicedirektør Signe Primdal Lyndrup, Bygningsstyrelsen. Foto: Bygningsstyrelsen

Vinder huslejesag over Københavns Universitet: – En ulykkelig sag for begge parter

Bygningsstyrelsen har for nylig fået medhold ved en intern statslig voldgift i, at de faktiske byggeudgifter for byggeriet af Pharma Science-bygningen skal danne grundlag for beregningen af huslejen, som Københavns Universitet skal betale.

– Afgørelsen er tilfredsstillende, da den interne statslige voldgift fastslår, at aftalegrundlaget er utvetydigt, og at beregningsgrundlaget i den dialogbaserede aftale er de samlede forbrugte byggeudgifter. Det er vores påstand, og det er derfor tilfredsstillende, at voldgiften gav os medhold, siger vicedirektør Signe Primdal Lyndrup, Bygningsstyrelsen.

Den dialogbaserede aftaleform er ikke uden problemer, hvorfor Bygningsstyrelsen også fremhæver alternativet som en mulig måde at undgå lignende sager i fremtiden.

– Det er en ulykkelig sag for både Københavns Universitet og Bygningsstyrelsen, som illustrerer problemerne ved en aftalemodel, hvor huslejen først lægges fast, når byggeriet er færdigt. Derfor håber vi, at sagen vil få Københavns Universitet til fremover at vælge en fastprismodel, hvor huslejen låses fast, før byggeriet går i gang, siger Signe Primdal Lyndrup.

Den interne statslige voldgiftssag blev anlagt af Bygningsstyrelsen for at få en principiel afgørelse i forhold til lignende sager.

– Jeg håber derfor, at afgørelsen vil danne præcedens, så to statslige institutioner ikke skal bruge skattekroner på advokater til tilsvarende sager fremover, siger Signe Primdal Lyndrup.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt