ScreenSize
Gauerslund Fællesinstitution. Illustration: Årstiderne Arkitekter

Team vinder første kombinerede plejecenter og børnehave i Danmark

Sweco og Årstiderne Arkitekter har sammen vundet konkurrencen om at designe et kombineret plejecenter og børnehave. Det i alt 9.375 kvm store Gauerslund Fællesinstitution-projekt ved Børkop i Vejle Kommune er det første af sin slags, som opføres i Danmark, oplyser parterne.

– Det er et unikt projekt, som vil bidrage til at øge sammenhængskraften i lokalområdet. Mange danske plejecentre inddrager allerede besøg fra lokale børnehaver med stor succes, og de fælles oplevelser er givende for både børn og ældre. Vi er utrolig glade for at skulle føre dette nytænkende projekt ud i livet, og som de første i Danmark sætte form og rum på denne type synergier, siger Inge Skytte Nielsen, kreativ leder for Almene Boliger i Årstiderne Arkitekter, der udgør arkitektforretningen i Sweco Danmark.

I udarbejdelsen af projektet har Sweco og Årstiderne Arkitekter screenet projektet i forhold til både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål.

Opgaven er vundet i totalrådgivning. Børn, plejehjemsbeboere og borgere kan ifølge planen indtage de nye rammer i 2023. Projektet udarbejdes for Vejle Kommune, som er bygherre.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt