onsdag 26. februar 2020 14:43
Danmarks største entreprenør forventer driftsresultat på 560 millioner kr.
Danmarks største entreprenørkoncern, Per Aarsleff Holding, har netop fremlagt regnskab for 1. kvartal af regnskabsåret 2019/20. Det viser, at koncernomsætningen steg med 3,6 procent til 3.510 millioner kr. fra 3.389 millioner kr. i 1. kvartal 2018/19.
Samtidig steg driftsresultatet, ebit, med 5,4 procent til 175 millioner kr. fra 166 millioner kr.
Omvendt faldt omsætningen i Danmark med 1,9 procent, mens omsætningen i udlandet steg med 16,4 procent i perioden.
Forventninger til 2019/20
Bestyrelsen i Per Aarsleff Holding fastholder forventningerne til regnskabsåret 2019/20, som betyder, at driftsresultatet forventes at blive i størrelsesordenen 560 millioner kr.
Omsætningen forventes at blive cirka 1 procent højere end i regnskabsåret 2018/19.
Aarsleff-koncernens ordrebeholdning udgjorde 17.067 millioner kr. per 31. december 2019 mod 17.409 millioner per 30. september 2019.
Ordreindgangen i 1. kvartal var på 3.168 millioner kr. mod 3.466 kr. i 1. kvartal 2018/19
Seneste regnskaber – Per Aarsleff Holding A/S
