ScreenSize
Partner Anders Bengtsson, Nordicals København. Foto: Nordicals

Value add-kontorejendomme i hovedstaden hitter hos investorer

Lave renter, lav tomgang og en infrastruktur i de københavnske omegnskommuner, der bliver bedre og bedre.

Det er ifølge Nordicals hovedforklaringen på, hvorfor value add-kontorejendomme er populære hos investorer.

Danske og især udenlandske investorer søger i stigende grad mod value add-ejendomme, når de skal investere i det københavnske kontorudlejningsmarked. Det er den gennemgående tendens i den mængde af sager, Nordicals har været involveret i den seneste tid, forklarer partner Anders Bengtsson, Nordicals København.

– Core-ejendomme er stadig interessante investeringscases. Men i jagten på højere afkast har investorerne fået et godt øje til ejendomme med et stort potentiale. For nylig har vi blandt andet været med til at sælge en kontorejendom med en fremragende beliggenhed på Frederiksberg, hvor det eksisterende lejeniveau kunne hæves betragteligt, og hvor der derudover kunne optimeres på driften. Den form for ejendomme er meget tidstypiske investeringsobjekter på kontorejendomsmarkedet i og omkring København, siger Anders Bengtsson.

Historisk lav tomgang fortsætter
Det øgede fokus på value add-ejendomme hænger blandt andet sammen med den historisk lave tomgang på kontorudlejningsmarkedet i København. Ser man bort fra den strukturelle tomgang, er der stort set ikke ledige kontorlokaler at få, og det øger udlejernes muligheder for at indgå attraktive lejekontrakter.

Det gunstige kontorejendomsmarked tiltrækker i stigende grad udenlandske investorer, som stadig vurderer, at København tilbyder et politisk stabilt og økonomisk attraktivt investeringsmarked.

– Med de udenlandske investorers indtog er der sket en yderligere professionalisering. Tiden, hvor en privatperson investerede noget af sin formue i fast ejendom, er ved at være forbi. Det hænger også sammen med bankernes mere restriktive finansieringskrav, hvor man skal have langt mere egenkapital med, når man investerer i ejendomme, end det var tilfældet for bare få år siden. Cirka halvdelen af alle ejendomsinvesteringer i Danmark foretages i dag af udenlandske investorer, siger Anders Bengtsson.

Investeringerne rykker længere ud
Det er ikke kun value add-ejendomme i det centrale København, der er interessante for investorerne. Også value add-ejendomme i det ydre København er interessante investeringscases. Særligt hvis infrastrukturen er veludviklet, og de offentlige transportmuligheder til det centrale København er gode.

Med udsigt til fortsat lave renteniveauer og høj beskæftigelse forudser Nordicals, at interessen for kontorejendomme fortsætter i hele 2020.

Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt