ScreenSize
Foto: Google Maps

Sommerhuse næsten firedoblet i værdi siden 1992

I 1992 kostede et dansk sommerhus i gennemsnit 327.000 kr., mens det i 2019 handles til 1.241.000 kr. Dermed er sommerhuse i gennemsnit blevet næsten fire gange så meget værd.

Det viser en analyse, som Nybolig har lavet over opgørelser fra Danmarks Statistik.

– Som udgangspunkt er det en god investering at købe bolig med en tidshorisont på 30 år, selvom de færreste har den slags perspektiver, men lige med sommerhuse har de det med at blive i familien, fordi de bliver et centralt samlingspunkt for flere generationer, siger kommunikationschef Thomas Hovgaard, Nybolig.

Udover almindelig prisudvikling har størrelsen på sommerhusene betydning.

– I gamle dage var sommerhusene små. De sidste 20 år er vi for alvor begyndt at bygge større og mere luksuriøse sommerhuse, og det er klart, at det også vil afspejle sig i priserne, siger Thomas Hovgaard.

Han forudser, at sommerhuse fortsætter den stigende prisudvikling:

– Højere bundfradrag ved udlejning og nye muligheder for øget realkreditbelåning har givet sommerhusmarkedet en saltvandsprøjtning de sidste par år, og med de aktuelle konjunkturer tror vi, at vi de næste par år vil blive ved med at se priserne stige.

Læs også Favorable lånevilkår og friværdi giver boost til sommerhussalg

Læs også Nykredit: Danske sommerhuspriser stiger med 5 procent i 2018

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt