ScreenSize

Byttehandel med historisk flyhangar giver ny skov i Tønder

En byttehandel mellem Tønder Kommune og Miljø- og Fødevareministeriet betyder, at den historiske flyhangar ved resterne af Zeppelinbasen i udkanten af Tønder kommer på kommunale hænder. Tønder Kommune overtager samtidigt græsarealet omkring bygningen og finanslovsbevillingen på 3 millioner kr. til renovering af flyhangaren.

Omvendt overtager ministeriet et område på 45 hektar, som skal omdannes til rekreativt skov- og naturområde helt op til Tønder by.

Ifølge borgmester Henrik Frandsen (V), Tønder Kommune, åbner byttehandlen op for nye muligheder med udvikling af flyhangaren og resterne af Zeppelinbasen fra 1. Verdenskrig.

– Opmærksomheden og interessen for vores helt unikke fortidsminder fra 1. Verdenskrig har været overvældende. Med et fremtidigt oplevelses- og formidlingscenter i Soldaterskoven kan vi se frem til, at interessen for både historien og naturen bliver endnu større, siger Tønders borgmester.

Aftalen om byttehandlen skal torsdag i denne uge godkendes endeligt af kommunalbestyrelsen.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt