ScreenSize
Arkivfoto

Salg af ejerlejligheder falder – hussalget stiger

Fra januar til og med april faldt antallet af handler med ejerlejligheder med 8,6 procent.

Omvendt steg antallet af handler med villaer og rækkehuse med 3,8 procent, hvilket betyder, at boligsalget inden for disse 3 boligtyper i årets første 4 måneder nærmest var stagnerende med en stigning på 0,2 procent.

Det viser nye tal fra Boligsiden.dk, hvor data bygger på 23.613 handler i årets 4 første måneder mod 23.658 handler på samme tidspunkt i fjor.

– Det er overraskende, at vi taler status quo, når vi ser på det samlede boligsalg. Især fordi vi lige nu står i en situation, hvor det fortsat er billigt at låne penge til bolig, og beskæftigelsen samtidig er historisk høj, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

”Usædvanligt”
At der kun er en ændring i salget på 45 boliger, når perioden januar-april i år sammenlignes med sidste år, skyldes ifølge Birgit Daetz markedets udvikling i København, og til dels Aarhus, der er gået i stå på grund af kreditopstramningerne, der blev indført ved årets begyndelse.

– Med de nye regler blev det sværere at optage store boliglån uden selv at have noget på kistebunden, og fordi priserne er så ekstremt høje i hovedstaden, der står for størstedelen af ejerlejlighedssalget, ser vi et helt andet handelsniveau i år. Uden opstramningerne ville både priser og antallet af handler med al sandsynlighed være steget, og så havde det samlede salg fulgt den stigende kurve, vi har set siden rentefaldet i 2015, siger Birgit Daetz.

De markant forskellige retninger i de to boligtyper er usædvanligt, fremhæver ifølge Birgit Daetz.

– Der er stadig store dele af landets yder- og landområder, hvor der er et stort vækstpotentiale i huspriserne. Det kan vi se, når vi sammenligner niveauet i forhold til tiden inden finanskrisen. Samtidig har vi et ejerlejlighedsmarked i Hovedstaden, hvor almindelige lønninger ikke længere slår til. Den skævvridning i markedet vil altid være der på grund af forskellen i efterspørgslen, men den igangværende udvikling viser, at det er muligt at regulere, og endda på ganske kort tid, siger hun.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilde og tabel: Boligsiden.dk

Læs også Tomgang for boliger stiger med 0,8 procentpoint på et år som eneste segment (+)

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt