mandag 26. marts 2018 11:26
Entasis vinder Kampsportens Hus til 105 millioner kr. i København
Arkitektfirmaet Entasis løber med sejren om at tegne det 3.000 kvm store Kampsportens Hus i København.
Det sker foran Christensen & Co. Arkitekter, som var det andet arkitektfirma i finalen. Inden finalen var Henning Larsen Architects og Bbp Arkitekter også blandt de fire prækvalificerede teams til den to-fasede projektkonkurrence.
Det godt 105 millioner kr. dyre Kampsportens Hus har netop fået 30 millioner kr. af Den A.P. Møllerske Støttefond, 10 millioner kr. af Nordea-fonden samt 10 millioner kr. fra Lokale og Anlægsfonden. Københavns Kommune finansierer det resterende beløb og udgifterne til husets drift.
Kampsportens Hus kommer til at ligge på ”Skodagrunden” på hjørnet af Lygten og Frederikssundsvej tæt på Nørrebro Station. På grunden har der blandt andet tidligere været loppemarked om søndagen – i dag ligger madmarkedet ”Verdenshjørnet”.
Kampsportens Hus bliver ifølge Københavns Kommune det første kampsportshus i Danmark, som kombinerer træningsfaciliteter for kampsportsudøvere med et indendørs lege- og bevægelsesområde særligt for de mindre børn.
De 3.000 kvm indenfor bliver suppleret med udearealer på 2.000 kvm omkring bygningen som et by- og haverum til glæde for lokalområdet.
Skal bruges til en række ting

Udover kampsportsforeninger er det meningen, at blandt andet aftenskoler, skoler, daginstitutioner og børnefamilier kan bruge huset i dagtimerne, hvor der skal være aktivitet fra morgen til aften.
Det første spadestik bliver taget medio 2020, og overborgmesteren forventer, at huset står færdigt og klar til brug i efteråret 2021.
I forbindelse med byggeprojektet gennemføres lokalplanproces, som forventes at vare cirka 1 år.
Læs også Entasis skal tegne ny 505.000 kvm. københavnsk bydel
Læs også SHL Architects og Entasis skal tegne tårn på 80 meter til Carlsberg Byen
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.