ScreenSize
Realdanias hovedsæde på Jarmers Plads i København. Foto: Realdania

Realdania uddelte mere i 2017 end forventet – men skruer ned for uddelingerne i 2018

Der var også i 2017 godt gang i pengestrømningen til og fra Realdania.

Således udgjorde filantropiske bevillinger i året 1.012 millioner kr., hvoraf udgiftsførte uddelinger udgjorde 985 millioner kr.

I 2016 udgjorde bevillingerne 858 millioner kr., hvoraf udgiftsførte uddelinger udgjorde 806 millioner kr.

– Af beløbsmæssigt væsentlige uddelinger kan blandt andet nævnes merbevilling til ”Art Center Monaaa” på ”Spritten” i Aalborg og ”Hovedbyerne på forkant” m.fl., skriver Realdania i en kommentar til årsregnskabet, som netop er landet.

I 2018 forventer Realdania i lighed med forventningerne til 2017 et uddelingsniveau i størrelsesordenen 500-600 millioner kr., hvilket er markant mindre end de faktiske uddelinger i 2017.

– Vi har også i 2017 sammen med andre parter igangsat en række spændende og vigtige projekter inden for det byggede miljø, og vi har lige nu 623 igangværende projekter. Vi er glade for, at det er lykkedes os at få et fint afkast af vores investeringer og et tilfredsstillende årsresultat.

– Samtidig har vi i løbet af 2017 haft en strategiudviklingsproces vedrørende vores filantropiske strategi, og bestyrelsen har vedtaget en ny strategi for de kommende fire år, siger adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård.

Markedsudviklingen for fast ejendom mindre vigtig
Årets resultat på 733 millioner kr. var i væsentlig grad påvirket af et investeringsafkast på 2.212 millioner kr., udgiftsførte uddelinger på 985 millioner kr. samt en skatteudgift på 383 millioner kr.

Det økonomiske resultat i Realdania afhænger i væsentligt omfang af kursudviklingen på de globale finansielle markeder og – i mindre målestok – af markedsudviklingen for fast ejendom, bemærker Jesper Nygård, som siger, at forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af den økonomiske og geopolitiske udvikling.

– Forventningerne til resultatet i 2018 er baseret på forventninger om stabil udvikling i global økonomi og fortsat lave renteniveauer.

Realdanias kommercielle investeringsformue gav i 2017 et samlet afkast på 2.212 millioner kr. Det svarer til 10,3 procent og anses for tilfredsstillende af foreningen.

Læs også Realdania: Der skal færre huse og flere mindre boliger i yderområder

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt