ScreenSize
Butik til leje

Butikstomgang er helt nede på 5,4 procent

Ved begyndelsen af januar kvartal lå blot 5,4 procent af landets knap 12,6 millioner kvm. butikslokaler øde hen – det var et fald på 0,3 procentpoint fra 4. kvartal 2017, viser nye tal fra Ejendomstorvet.dk, som er mæglernes fælles portal og landets største platform for erhvervslokaler.

Stig Plon Kjeldsen, analysechef i Nybolig Erhverv København, mener, at detailhandlen igen følger tendensen med faldende tomgang:

– For det første vinder spisesteder, cafeer og lignende frem på grund af danskernes voksende gå-ud-kultur. Tivoli har for eksempel åbnet sin Food Hall, og Vapiano-kæden har etableret sig i Danmark og søger lokaler. For det andet fornemmer vi, at mange iværksættere igen har lyst til at etablere sig med for eksempel cafeer, børnetøj eller møbler. Der er en vis lejerotation, så de næstbedste beliggenheder har en del udmærkede lokaler uden krav om ”nøglepenge”. For det tredje ser vi i de største byer, at både danske og udenlandske kæder i et vist omfang er interesseret i at udvide; i hovedstaden og Aarhus er udviklingen underbygget af øget turisme.

Stig Plon Kjeldsen tilføjer, at selv om nethandel har udfordret store dele af detailhandlen, så giver det stigende privatforbrug også plads til ekstra omsætning i de fysiske butikker. Særligt i byer med befolkningsvækst registrerer Nybolig Erhverv fremgang.

Ejendomstorvet.dk’s månedlige tal for lejeniveauerne bekræfter den positive tendens for detailhandlen: Ved indgangen til februar var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for udbudte butikslokaler på landsplan 5,1 procent højere end 12 måneder tidligere – og hele 23 procent højere end for fem år siden.

Før finanskrisen stod under to procent af landets butikslokaler tomme. Men tomgangen blev på få år mere end tredoblet og lå på over seks procent fra 2012 og næsten fire år frem. Tomgangen nåede et højdepunkt på 6,6 procent i oktober kvartal 2015, men er siden faldet stort set uafbrudt.

I øjeblikket er 1.839 lokaler til butikker og spisesteder udbudt via Ejendomstorvet.dk, som har Danmarks største udvalg af ledige lejemål og erhvervsejendomme til salg med adresse, foto og tekst om aktuelt lige godt 10.000 lokaler og ejendomme i alle kategorier. Dataene kommer fra næsten samtlige landets erhvervsmæglere samt en række pensionskasser, ejendomsselskaber og ejendomsadministratorer.

Ejendomstorvet.dk har mere end 115.000 besøgende hver måned og formidlede i 2017 solgte ejendomme og indgåede lejeaftaler for en værdi over 14 milliarder kr., heraf for knap 1,2 milliarder kr. inden for detailhandel.

Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt