ScreenSize
Afdelingsleder Thomas Holm og markedsdirektør Christopher Riekehr, Rambøll.

Rambøll åbner egen arkitektafdeling i Aalborg

Rambøll henter to partnere fra KPF Arkitekter i Aalborg til at lede firmaets nye satsning på at levere ikke bare rådgivning men også arkitektur til nordjyske bygherrer. Det sker med afsæt i virksomhedens 2020-strategi og målsætningen om at styrke Rambølls profil med rådgivning inden for arkitektur og integreret design, hvor arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører arbejder side om side med fælles ansvar og fælles mål for at skabe den bedste helhedsløsning for kunden.

Det bliver erfarne og lokalkendte kræfter, der skal drive den målsætning i det nordjyske med Christopher Riekehr som markedsdirektør og Thomas Holm som afdelingsleder.

– Vi skal skabe værdi for vores kunder og yde strategisk rådgivning eksempelvis omkring udvikling og optimering af areal- og bygningsmæssige muligheder. Her er det en stor fordel, at vi i Rambøll har alle de kompetencer i huset, der skal bringes i spil i forhold til planlægning og byggemodning. Bygherre får én rådgiver, der tager ansvar for alle byggeriets faser fra start til slut og dermed sikres ’value for money, siger markedsdirektør Christopher Riekehr, Rambøll i Aalborg.

Der bliver i udgangspunktet tale om en komplet tegnestue med integreret design (arkitekt- og ingeniørydelser) på Rambølls kontor i Aalborg. En afdeling som vil indgå i et tæt fagligt og strategisk samarbejde med Rambølls arkitektafdeling i Aarhus.

– I udgangspunktet består den nye arkitektafdeling af 8 medarbejdere, og vi forventer en fordobling næste år, siger Thomas Holm, leder af den ny afdeling, Arkitektur & Integreret Design.

Med den nye afdeling tegner Rambøll sig for godt 175 arkitekter og landskabsarkitekter i Danmark
samlet set. I Norden er tallet 430, og dermed er Rambøll blandt Nordens største arkitektvirksomheder.

Thomas Holm har været 13 år hos KPF Arkitekter i Aalborg heraf det seneste år som tegnestuechef og partner. Han har stort lokalkendskab og praktisk erfaring med projektledelse af de største byggesager i Aalborg, herunder renovering af Kildeparken samt projekter i den nye bydel, Eternitten, og i forbindelse med omdannelse af Godsbanearealet. Thomas er uddannet bygningskonstruktør og har en diplomuddannelse i projektledelse.

Christopher Riekehr har de seneste 11 år arbejdet som indehaver og partner på arkitekttegnestue, hvoraf de 8 år har været som partner i KPF Arkitekter i Aalborg. Han har stor erfaring med at deltage og påtage sig en central rolle i projektforløb, hvor den arkitektoniske kvalitet er i højsædet og løsningen optimeres i samspil med developere, ejere, lejere og myndigheder. Dette kan og vil nu ske på tværs af fag og sektorer indenfor – byggeri, transport, miljø, mv. – hvilket passer optimalt til Rambølls gode kompetencer i Aalborg. Christopher bidrager selv i skitserings- og projekteringsfasen og er således tæt på projekterne og kunderne fra start til slut. Christopher er uddannet både arkitekt MAA og bygningskonstruktør.

Rambøll har i dag over 13.000 medarbejdere.

Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt