mandag 03. juli 2017 22:55
Unge investorer sælger boliger til hinanden for 223 millioner kr. i Aalborg
Nybolig Erhverv Aalborg har netop gennemført og afsluttet en af årets mest opsigtsvækkende og markante ejendomstransaktioner i Aalborg C til en værdi af 223 millioner kr.
Det er den unge iværksætter og ejendomsinvestor Magnus Kjøller, der har solgt sin ejendomsportefølje i Aalborg bestående af 175 boliger fordelt på ti boligudlejningsejendomme i den ældre boligmasse samt en del ejerlejligheder i Aalborg centrum.
– Det har været en utrolig spændende opgave, og hele forløbet omkring salget har været meget professionelt fra såvel sælger som købers side, siger partner i Nybolig Erhverv Aalborg, Mattias Manstrup, der har formidlet handlen.
Den samlede handel er gennemført som en selskabshandel i en off-market transaktion til to af Aalborgs unge investorer Anne og Peter Claesen, som er søskende, og som i forvejen igennem en årrække har investeret i velbeliggende boligudlejningsejendomme i Aalborg C.
– Det er klart at efter flere års ejerskab, så betyder det meget for mig, at der er fundet en seriøs og god køber som Anne og Peter Claesen, siger Magnus Kjøller.
– Vi er enormt glade for handlen. Ejendommene er nogle perler i et opadgående marked, hvor meget lidt lignende disse ejendomme er til salg. Vi synes det har været et meget ordentligt forhandlingsforløb med Magnus Kjøller, hvor alle vores ønsker er blevet mødt uden de store problemer. Vi retter ligeledes en tak til Nybolig Erhverv Aalborg, som på vanlig vis har udvist en stor professionalisme i forbindelse med forhandlingsforløbet. Vi glæder os til at fortætte arbejdet med ejendommene, som heldigvis allerede er meget veldrevne, siger Peter Claesen.
Magnus Kjøller begyndte sine opkøb af ejerlejligheder for cirka ti år siden – men kom for alvor ind i ejendomsbranchen i 2011, hvor han også via Nybolig Erhverv Aalborg købte en stor del af de ejendomme, som han nu har solgt.
– Magnus har helt fra start haft en veltilrettelagt strategi omkring udvikling og istandsættelse af ejendommene, og en daglig meget professionel administration, som har været varetaget af DEAS, fortsætter Mattias Manstrup.
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.