tirsdag 23. maj 2017 15:24
Midtjyske kommuner dyrker nystartede arkitekter med nyt koncept
Konceptet for Meet Market er enkelt: Vækstvirksomheder pitcher deres forslag til løsninger af kommunale opgaver foran et publikum. Hvis løsningen, ifølge en jury, lever op til kommunens krav og forventninger, udpeges en vinder af opgaven. Konceptet giver dermed virksomheder i arkitektbranchens vækstlag helt nye muligheder for at vinde opgaver samt at etablere en tættere kontakt til kommuner.
Tegnestuen Reværk var en af vinderne til Meet Market. De vandt opgaven om at tegne et nyt, multifunktionelt teknisk anlæg for Aarhus Kommune, og for den unge virksomhed betyder det, at de nu får muligheden for at udvikle et projekt, der rent faktisk bliver opført. Det falder i rigtig god jord hos Reværk, som har base i Aarhus, og som har fokus på at udvikle materialer i arkitekturen.
– En af udfordringer for os som nystartet tegnestue er, at vi ikke har nogle realiserede projekter at vise frem, når vi skal hente opgaver. Det får vi forhåbentlig nu, og det vil være et stort gennembrud for os, fortæller Simeon Østerlund Bamford fra Reværk.
Bringer kommuner og arkitekter tættere sammen
Konceptet for Meet Market er udviklet af klyngeorganisationen The Architecture Project. Det overordnede ønske har været at bringe mindre arkitektvirksomheder, som både har de rette kompetencer og et ønske om vækst, tættere på kommunerne. Ifølge Erik Jespersen, direktør for Teknik & Miljø i Aarhus Kommune, giver det rigtig god mening for kommunerne at støtte op om Meet Market.
– Meet Market var et spændende og anderledes tiltag at deltage i for Aarhus Kommune. Formen med korte, hurtige pitches var innovativ, og vi fik nogle interessante og skæve bud med os hjem, som vi formentlig ikke var kommet op med selv. At man så samtidig kan støtte vækstlaget i regionen er kun en fordel, siger Erik Jespersen.
Aarhus Kommune fandt vindere til alle tre projekter, de havde med til Meet Market. Foruden det tekniske anlæg, som Reværk vandt, stillede Aarhus Kommune opgaver om omdannelse af Stjernepladsen og et byrum ved Christiansgade i Aarhus.
Kommuner og virksomheder tættere sammen
En af The Architecture Projects primære indsatser er at skabe optimale rammer for arkitektvirksomheder i branchens vækstlag. Derfor var Carina Serritzlew, direktør for The Architecture Project, begejstret for, at det er lykkedes med at skabe en ny platform, der bringer kommuner og virksomheder tættere sammen, og som understøtter vækst hos branchens mindre virksomheder.
– Vækstlaget tegner fremtiden for vores branche, og derfor har det været vigtigt for os at give virksomhederne en platform, hvor de kan få opgaver og referencer og skabe sig et godt netværk. Det har vi gjort med Meet Market, og vi er rigtig glade for, at vi nu kan være med til at hjælpe vækstvirksomhederne godt på vej, fortæller Carina Serritzlew.
Både Aarhus- og Herning kommune udbød projekter til Meet Market, mens i alt fire arkitektteams pitchede deres forslag. The Architecture Project forventer at afholde Meet Market igen i april 2018.
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.