ScreenSize
(foto: Anders Hviid)

Ny boligskatteaftale: Boligejere skal først betale ekstra skat ved salg

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og det Radikale Venstre har indgået forlig om boligskatten. Forliget sikrer, at ingen boligejere skal betale mere i årlig boligskat, end de gør i dag, så længe de bliver boende i deres nuværende bolig. Forliget er således en forlængelse af det forlig om ejendomsvurderinger, som blev indgået i efteråret 2016.

Konkret betyder forliget om boligskatten, at alle stigninger i boligskatten efter 2017 kan indefryses. Der indføres en midlertidig indefrysningsordning for ejerboligers grundskyld i årene 2018-2020. Herefter afløses ordningen af en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige nominelle stigninger i de samlede boligskatter for boligejere.

Det vil sige, at selvom ejendomsvurderingen og grundskylden stiger, efterhånden som boligpriserne stiger, og huset eller lejligheden bliver mere værd, så vil den årlige regning i kroner og øre ikke vokse. Til gengæld skal man betale den del af regningen, der er indefrosset, når boligen sælges.

– Jeg er rigtig glad for, at vi nu har lavet en aftale, der i den grad sikrer tryghed for boligejerne. Både fordi der er tale om en bred aftale med partier fra begge sider af salen, og fordi aftalen sikrer, at boligejere fremover kan sove trygt i visheden om, at deres skat ikke vil stige, så længe de bliver boende i deres nuværende hjem, siger finansminister Kristian Jensen.

Forliget indebærer også, at den almindelige sats for ejendomsværdiskat sænkes til 0,55 pct. Derudover hæves grænsen for den progressive ejendomsværdiskattesats, så ejendomme vurderet til 7,5 mio. kr. eller derover beskattes med 1,4 pct. på den del, der overstiger grænsen.

De nye skattesatser træder i kraft i 2021. I forbindelse med overgangen indføres en skatterabat, som betyder, at ingen boligejere skal betale mere i boligskat i 2021, end de skulle have betalt med de nuværende regler.

Ud over at sikre tryghed for boligejerne, skal der også sikres tryghed om lejernes boligskat. Der er en vis usikkerhed om, hvor store konsekvenserne af de nye ejendomsvurderinger bliver for de almene boliger. Forligspartierne er derfor enige om at drøfte dette spørgsmål primo 2020, når konsekvenserne kan fastlægges med større sikkerhed. Formålet med disse drøftelser er at sikre en rimelig huslejeudvikling i den almene boligsektor, herunder med særlig fokus på almene boligafdelinger med store stigninger i beskatningen.

Hvis boligskatterne over tid stiger mere end forudsat vil provenuet gå til at sætte boligskatten tilsvarende ned. Aftalen giver staten et varigt mindreprovenu på 0,3 mia. kr. Dette finansieres via råderummet.

De nye regler indebærer også et nyt forsigtighedsprincip, som betyder, at det beløb, der skal betales skat af, sættes 20 pct. lavere end selve vurderingen. Derved kommer den usikkerhed, der naturligt er i vurderingen af ejendomme og grunde, boligejerne til gode.

Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt