tirsdag 25. april 2017 22:12
Norsk stjernearkitekt skal tegne videnscenter ved Hjørring
Bedømmelsesudvalget for opførelsen af Kornets Hus har peget på den norske arkitekt Reiulf Ramstad som vinder af arkitektkonkurrencen om at tegne Kornets Hus, der bliver et nationalt videns- og inspirationscenter om korn og madkultur. Kornets Hus skal bygges syv kilometer syd for Hjørring.
Kornets Hus bliver en ny attraktion i Nordjylland og henvender sig til turister, foreninger, uddannelsesinstitutioner og professionelle som kokke, bagere og kantineledere, til hvem centret vil udbyde særlige kurser, der sætter fokus på korn som råvare i sund ernæring.
– Vi er ikke i tvivl om, at Reiulf Ramstad Arkitekters skitseforslag på bedste vis harmonerer med de tanker og visioner, som ligger bag etableringen af Kornets Hus, siger Lars Autrup, formand for Bygningsfonden Kornets Hus og projektleder i Realdania.
Huset er tegnet med reference til det klassiske danske gårdbyggeri og traditionelle bageovne. Og det peger med sit materialevalg i samme retning som det korn, der bliver livsnerven i husets aktiviteter.
– Jeg er meget begejstret for Reiulf Ramstad Arkitekters projekt, som jeg synes passer helt perfekt til de idealer om enkelhed og kvalitet, som jeg vægter højt ved kornet som råvare, og som vi brænder for at gøre de besøgende i Kornets Hus klogere på, fortæller Jørn Ussing Larsen, som er idémanden bag projektet.
Reiulf Ramstad Arkitekter er et norsk arkitektfirma, som tidligere er nomineret til Mies van der Rohe Award. Kornets Hus bliver samtidig et af tegnestuens første byggerier i Danmark.
– Danmark er både et stort landbrugsland og en af arkitekturens absolutte sværvægternationer, så at få lov til at sætte det arkitektoniske aftryk på et videns- og oplevelsescenter om dansk landbrugs vigtigste afgrøde er naturligvis en kæmpemæssig ære og mulighed for os, fortæller Reiulf Ramstad.
Kornets Hus forventes at åbne primo 2019 med ernæring og madkultur som omdrejningspunkt. Ud over kursuslokaler skal huset rumme formidlingsaktiviteter, skoletjeneste, bageri, køkken og café med butik.
Bag projektet står Foreningen Kornets Hus i partnerskab med bl.a. Hjørring Kommune, Nordea-fonden, Holkegård Fonden, ENV-fonden, LAG Nord og Realdania.
Læs mere om et af Realdanias seneste projekter her
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.