ScreenSize
Danmarks største ingeniørvirksomhed lægger også direktør til formandsposten i FRI.
Danmarks største ingeniørvirksomhed lægger også direktør til formandsposten i FRI.

Rambøll er gældfri efter rekordresultat

Rambøll Gruppen leverede et stærkt resultat i 2016. Driftsresultatet før goodwillafskrivninger (EBITA) steg med 27 procent til 602 millioner kr. – det højeste i Rambølls historie.

Rambøll er nu netto gældfri til trods for at have foretaget det største opkøb i virksomhedens historie for blot to år siden. Det tilfredsstillende resultat skyldes især gode resultater i de nordiske forretningsenheder og i den internationale forretningsenhed for Energi.

– Jeg er tilfreds med den gode operationelle præstation på tværs af vores forretninger i 2016. På trods af det ekstremt udfordrende olie- og gasmarked har vi formået at levere et markant højere driftsresultat og en væsentligt forbedret driftsmarginal end i 2015 som følge af et styrket fokus på effektivitet og projektudførelse. Vi har god grund til at se positivt på 2017, som markerer starten på vores nye strategiperiode, siger Rambølls koncernchef, Jens-Peter Saul.

Omsætningen er i udlandet
Rambøll vandt flere højt profilerede projekter i 2016, hvor rådgiveren blandt andet som den første ikke-kinesiske rådgiver skal designe en af Kinas største havmølleparker, som vil bestå af 100 vindmøller med en samlet kapacitet på 400 megawatt, hvilket svarer til ca. 350.000 danske hjems elforbrug.

I Danmark er Rambøll valgt som totalrådgiver på etableringen af en kunstig ø i Nordhavn, Kronløbsøen, hvor der skal opføres attraktive boliger og erhverv, og derudover skal man hjælpe New York med deres vigtige indsats mod oversvømmelser som følge af skybrud ved at bistå byen med at tilpasse sig klimaforandringerne og håndtere store regnmængder.

Jens Peter Saul (Foto: Rambøll)
Jens Peter Saul (Foto: Rambøll)

Rambøll har fastholdt en førende position i Norden og gjort et stort indhug uden for Danmark med 74 pct. af omsætningen nu genereret internationalt – hvilket særligt skyldes en styrket tilstedeværelse i USA, Asien og Europa – og etableret to nye internationale forretningsområder inden for Miljø og Vand.

Ny strategi skal sætte retningen
Rambøll vil med den nye strategi Winning Together’ sætte retningen for Rambøll fra 2017 til 2020.

– Vi lancerer en ny strategi, der skal sikre, at vi realiserer det potentiale, vi har bygget op i løbet af de sidste fem år. Vi vil opnå dette ved at skabe en endnu mere kundeorienteret kultur, styrke vores tilstedeværelse i Norden, Storbritannien og USA samt skabe international vækst gennem globalt anerkendte fokusydelser, inden for især bæredygtige løsninger. Vores førende ekspertise inden for prioriterede ydelser vil hjælpe os med at accelerere væksten på nøglemarkeder som Tyskland, Mellemøsten og Asien og sikre, at vi er konkurrencedygtige selv i de regioner, hvor vi ikke kan drage fordel af en bred og stærk tilstedeværelse, siger Jens-Peter Saul.

Læs også: Se Danmarks 10 største rådgivende ingeniører

Læs også: Danske rådgivervirksomheder opkøber aggressivt

 

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt