mandag 27. februar 2017 17:06
Cromwell integrerer Valad og rebrander sig selv
Nu er alt faldet på plads i integrationen af kapitalforvalteren Valad, der blev købt af australske Cromwell Property Group i 2015, som forvalter aktiver for 6,7 mia. euro (ca. 50 mia. kr.).
Selskabet vil satse på at tiltrække investorer med et nyt fælles navn samt et langt bredere udbud af ejendomsinvesteringsstrategier i alle kategorier fra Core til Core+ og Opportunistic, oplyser selskabet.
– Vores øgede størrelse, geografiske udbredelse og adgang til kapital som en del af Cromwell har – sammen med vores ry for at skabe værdi og levere solide risikovægtede afkast i alle aspekter af europæisk ejendomsinvestering – styrket vores evne til at indgå partnerskaber med institutionelle investorer verden over, siger David Kirkby, adm. direktør for Cromwell Property Group Europe.
Cromwells europæiske kapitalforvaltningsplatform omfatter cirka 270 ejendomme og 2.900 lejere, som forvaltes af lokale teams på i alt ca. 180 medarbejdere i 21 afdelinger og 13 europæiske lande.
– Dette er en spændende tid for koncernens nordiske aktiviteter. Nu, hvor afkastene generelt er små i de fleste delmarkeders kernesegmenter, har spredningen mellem primære og sekundære afkast givet os mulighed for at udnytte ‘manage-to-core’-strategier til fordel for vores investorer, siger Tomas Beck, Head of Nordic, Cromwell Property Group.