ScreenSize
Foto: Nyt Hospital Hvidovre)

Første spadestik er taget til 32.000 kvm. stor udvidelse af hospital i Hvidovre

Regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen satte tirsdag d. 21. februar spaden i jorden og åbnede officielt for arbejdet med at udvide Amager og Hvidovre Hospital med 32.000 kvadratmeter.

– I dag sætter vi spaden i jorden og indleder en ny æra i hospitalets historie, sagde Sophie Hæstorp Andersen i sin tale ved ceremonien

Projektet, der er finansieret med ca. 1,7 mia. kr. af Statens Kvalitetsfond og Region Hovedstaden, vil blandt andet rumme en fælles akutmodtagelse, som giver patienter én indgang til hele hospitalet. Her vil specialister fra hospitalets mange afdelinger stå klar til at undersøge og behandle langt de fleste patienter med det samme. Det bliver i højere grad lægerne som kommer til patienten og ikke omvendt.

Derudover vil den nye hospitalsbygning huse en ny stor hjerteafdeling samt en ny børneafdeling med neonatalafsnit samt et nyt barselafsnit.

– Spadestikket i dag er en vigtig markering og i sidste ende noget, der skal komme både vores ansatte og patienter til gode. Derfor vil vi gerne inddrage dem og fortælle dem, at Nyt Hospital Hvidovre først og fremmest handler om bedre behandling og patientforløb samt bedre arbejdsmiljø, fortæller Birgitte Rav Degenkolv, som er konstitueret direktør på Amager og Hvidovre Hospital.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt