ScreenSize
Lokalbolig i Frederikssund. Foto: Google Maps

Handelsbanken vil sælge Lokalbolig-kæden

Den svenskejede Handelsbanken, som i oktober meddelte, at den trækker sig ud af både Danmark og Finland og vil sælge sine danske bankaktiviteter, vil også sælge ejendomsmæglerkæden Lokalbolig og sin ejerandel på 5-10 procent af den lille lufthavn Herning Lufthavn, som primært er til privatflyvning og skoleflyvning.

Det skriver erhvervsmediet Finans.

Handelsbanken ejer mellem 50 og 67 procent af Lokalbolig, som har 59 ejendomsmæglerforretninger med overvægt i Nordsjælland. Kæden kom ud af 2020 med et overskud efter skat på 5,3 millioner kr. Hertil kommer indtjeningen til de enkelte ejendomsmæglere, som er partnere i kæden.

– Det er Handelsbankens samlede virksomhed i Danmark, som er sat til salg, og det inkluderer også de ejerskaber – det er det salgsprojekt, som er i gang nu. Mere detaljeret kan jeg ikke kommentere på dette, skriver Me Sophie Christensen, kommunikationschef i Handelsbanken Danmark, til Finans.

Lokalboligs adm. direktør, Christian M. Andersen, ønsker ikke at kommentere udsigten til, at ejendomsmæglerkæden får en eller flere nye ejere.

Lokalbolig A/S ejes i fællesskab af Handelsbanken og de enkelte Lokalbolig-mæglere.

Læs også Lokalbolig udlejer Kirkebjerg-projekt to måneder før indflytning

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt