ScreenSize
(Foto: PR)

Ole Birk Olesen: Vi skal investere mere i infrastruktur

Dansk Byggeri efterlyser i pressen, at der investeres mere i vejprojekter over hele landet, efter de har lavet beregninger, som viser, at investeringer i infrastrukturprojekter landet over giver store gevinster for samfundet.

Vejdirektoratets analyser viser også, at der er en lang række vejprojekter over hele landet, som vil være samfundsøkonomisk rentable og dermed fornuftige at igangsætte. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen er derfor ikke i tvivl om behovet for yderligere investeringer i infrastrukturen.

– Jeg er helt enig med byggeriet om, at vi skal investere mere i landets vejinfrastruktur. For samfundsøkonomisk fornuftige investeringer i vores veje gør os alle rigere og gør hverdagen lettere for erhvervslivet og de tusindvis af pendlere, som hver dag lever med frustrerende trængsel, siger Ole Birk Olesen.

VLAK-regeringen har det som en klar prioriteret i sit regeringsgrundlag at skabe råderum og finde midler til blandt andet at bygge flere veje. Derfor vil regeringen finde et grundlag for at øge rammen for de offentlige investeringer i infrastruktur i forbindelse med de politiske forhandlinger om en løsning af udfordringerne frem til 2025.

– Vi er nødt til at finde råderum, før vi kan gå i gang med at planlægge fremtidens infrastruktur. Det arbejder vi på nu. Og jeg håber, at de andre partier vil hjælpe med til at finde finansieringen og ikke blot stå klar, når pengene skal bruges, udtaler transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt