tirsdag 01. november 2016 15:29
Drees & Sommer Nordic får ny direktion
Rådgiverfirmaet Drees & Sommer får ny direktion som nu består af Carsten Hyldebrandt og Sebastian Lundholm Petersen.
Carsten Hyldebrandt har mange års erfaring som bygherrerådgiver i store både danske og udenlandske ingeniørvirksomheder og arkitektfirmaer som Cowi, Schmidt Hammer Lassen og Henning Larsen Architects.
Sebastian Lundholm Petersen kommer fra en stilling som strategisk assistent for direktionen i moderselskabet Drees & Sommer i Stuttgart. Sebastian Lundholm Petersen har en dansk-tysk baggrund og har studie- og erhvervserfaring fra Danmark foruden fra Tyskland. Derfor har han et godt kendskab til markedet allerede og skal altså supplere Carsten Hyldebrandt i den daglige ledelse af Drees & Sommer-kontoret på Christianshavn.
Phillip Goltermann vil fremover varetage rollen som formand for bestyrelsen hos Drees & Sommer Nordic.
Læs også Drees & Sommer går ind på det danske marked