ScreenSize
’Grundejernes Hus’ på Nørre Voldgade 2 i København K. Foto: Google Maps

Ejendomdanmark lancerer fond til brancheformål

35 millioner kr.

Det er, hvad ejendomsbranchens erhvervsorganisation, Ejendomdanmark, afsætter til en ny, intern fond til kommende projekter.

Det kunne formand Henrik Dahl Jeppesen fortælle på årets landsmøde i Ejendomdanmark, hvor et enigt landsmøde torsdag vedtog, at en stor del af overskuddet fra salget af Ejendomdanmarks tidligere domicil, ’Grundejernes Hus’, på Nørre Voldgade i København K skal ud og arbejde aktivt for branchen.

– Det er god logik, at pengene fra et ejendomssalg skal gå tilbage til branchen. Derfor vil vi bruge afkastet af formuen på at støtte gode projekter i eller omkring vores branche, siger Henrik Dahl Jeppesen.

Bred definition
Der er sat 35 millioner kr. af i en intern fond, som hovedbestyrelsen er blevet pålagt at administrere. Det er meningen, at det er afkastet fra denne formue, som hvert år skal gå til projekter, der over en bred kam er positive for ejendomsbranchen.

– Jeg forestiller mig, at afkastet kan bruges til projekter om alt lige fra digitalisering og bæredygtighed og uddannelse til meget kommercielle projekter, der kan understøtte hele branchen, siger landsformanden.

Landsmødet blev enig om en meget bred definition af projekter, som kan nyde godt af støtten, som det altså er hovedbestyrelsens opgave at uddele.

Det drejer sig om:

  • Projekter, der kan skabe fokus på større forståelse for eller bedre rammer for ejendomsbranchens værdiskabelse og rolle i samfundet
  • Projekter, der kan medvirke til at øge produktiviteten, kompetence eller vidensniveauet blandt relevante personer eller virksomheder i eller knyttet til ejendomsbranchen

De første projekter ventes at kunne få støtte i løbet af 2021.

Salg og flytning
Ejendomdanmark solgte i 2019 sit tidligere domicil på Nørre Voldgade, hvor organisationen har holdt til siden 1936. I dag bor brancheorganisationen til leje i Ørstedhus, som ejes af ATP og ligger på Vester Farimagsgade.

Læs mere i Ejendomdanmark sælger Grundejernes Hus for tocifret millionbeløb

Læs også Sådan var interessen for Ejendomdanmarks domicil

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt