fredag 19. februar 2021 10:16
NCC vinder skolebyggeri til trecifret millionbeløb
Den svenske udviklings- og entreprenørkoncern NCC har vundet hovedentreprisen på at opføre Skolecenter Jetsmark, som er en tresporet skole fra 0.-9. klasse med integreret SFO og plads til førskoleelever.
Dermed får de tre byer Moseby, Kaas og Pandrup i nordjyske Jammerbugt Kommune en ny skole, som også kommer til at fungere som kulturcenter for de øvrige beboere i området.
– Jeg er rigtigt glad for, at vi har vundet byggeriet af Skolecenter Jetsmark for Jammerbugt Kommune. Det bliver en flot og spændende skole. Vi glæder til at komme i gang med endnu et skolebyggeri for Jammerbugt Kommune, siger projektchef Jakob Søe Lundgaard, NCC.
Opførelsen begynder i slutningen af marts og forventes afsluttet til indflytning i august 2023. Det samlede budget er på 152 millioner kr. NCC’ andel er på 117 millioner kr.
NCC har tidligere opført Aabybro Skole for Jammerbugt Kommune.