ScreenSize
København. Foto: Søren Duran Duus

Rekordfå og rekorddyre lejligheder til salg

Aldrig før har der været så få og så dyre ejerlejligheder til salg på privatmarkedet.

Det viser nye tal fra Finans Danmarks boligudbudsstatistik, der har tal for de seneste 17 år.

Ved udgangen af oktober var 5.887 ejerlejligheder til salg. Det er det laveste antal i Finans Danmarks boligudbudsstatistiks historie, og 25 procent færre end sidste år. Samtidig har udbudspriserne heller aldrig været højere. En typisk ejerlejlighed på 85 kvm stod til salg for knap 3 millioner kr., hvilket er 7 procent højere end for et år siden.

Når boligudbuddet falder, skyldes det, at antallet af ejerlejligheder, der sættes til salg, ikke kan følge med efterspørgslen. Og den højere efterspørgsel er med til at presse priserne op.

– Men de højere priser skal også ses i lyset af, hvilke ejerlejligheder der i dag typisk står til salg. De seneste år er der blevet bygget mange nye, større og dyrere ejerlejligheder. Og når der står relativt mange nye ejerlejligheder til salg, er det også med til at presse gennemsnitsprisen på de udbudte ejerlejligheder op, bemærker viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen, Finans Danmark, i en kommentar til boligudbudsstatistikken.

Den seneste tids tendens med faldende boligudbud er fortsat ind i efteråret og gælder i alle regioner.

Stor forskel på udbudsfald 
I Region Hovedstaden var 3.017 ejerlejligheder til salg ultimo oktober. Det er 30 procent færre end i oktober 2019. I Region Syddanmark, hvor ændringen er mindst, er 805 ejerlejligheder til salg – et udbudsfald på 10 procent.

– Det store fald i hovedstadsområdet er især drevet af udviklingen på ejerlejlighedsmarkedet i København. Danskere på boligjagt i Københavns Kommune har nu godt en tredjedel færre ejerlejligheder at vælge i mellem sammenlignet med sidste år. På Frederiksberg er udbuddet næsten halveret, fremhæver Ane Arnth Jensen.

 

Gennemsnitlig udbudspris for en ejerlejlighed på 85 kvm

 

 

Kilde og grafik: Finans Danmark

Antal lejligheder til salg

Kilde og grafik: Finans Danmark

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt