ScreenSize
Administrationschef i Newsecs Invest-afdeling Nicolas Delbing. Foto: Newsec

Newsec finder ny administrationschef

Newsec Property Asset Management har per 1. oktober ansat Nicolas Delbing som ny administrationschef i den nordiske ejendomsforvalters afdeling for investeringskunder.

Nicolas Delbing har solid erfaring inden for ejendomsbranchen og har været administrationschef og adm. direktør i familievirksomheden HD Ejendomme (Delbing Gruppen), der i 2017 blev solgt til Stronghold-selskabet Niam. Senest har han været stifter og medejer af selskabet Cerno, der udvikler softwareløsninger til blandt andet ejendomsbranchen.

Nicolas Delbings far, Heine Delbing, er stifter af HD Ejendomme.

Ashkan Ahmadinia, afdelingsdirektør i Newsecs Invest-afdeling, er glad for ansættelsen af Nicolas Delbing.

– Nicolas Delbing kommer med en spændende erfaring fra HD Ejendomme, som han var med til at drive gennem 17 år, samt fra den digitale del af ejendomsbranchen. Jeg er overbevist om, at vi i Nicolas Delbing har fundet den rigtige lederprofil, når det handler om både at udvikle vores medarbejdere og samtidig have et skarpt kommercielt blik på opgaverne, siger afdelingsdirektøren.

Svenske Stronghold Invest AB ejer både Newsec, Niam og HD Ejendomme med base i Odense.

Har fået vendt underskud
Nicolas Delbing bliver som ny administrationschef i Invest i Lyngby ansvarlig for knap 70 medarbejdere, der administrerer porteføljerne for Newsecs investeringskunder.

– Jeg er rigtig glad for at have fået muligheden for at blive en del af en af Danmarks største virksomheder inden for ejendomsforvaltning. Engagement er nøglen til en god, produktiv arbejdsplads med et godt fællesskab. Netop det lægger Newsec stor vægt på, hvilket blandt andet kommer til udtryk gennem værdigrundlaget ’passion for colleagues and clients’. Min erfaring er, at hvis medarbejderne har kompetencerne og bliver vist tillid til at kunne løse deres opgaver selvstændigt, så træffer de bedre beslutninger, når mere og er langt mere engagerede, siger Nicolas Delbing.

Newsec Property Asset Management Denmark landede i 2019 et resultat før skat på 4,9 millioner kr. mod et underskud på 22,9 millioner kr. i 2018.

Læs mere om 2019-regnskabet i:

Ejendomsforvalteren Newsec lander overskud efter underskud på 23 millioner kr.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt