ScreenSize
Baldersbuen 5 i Hedehusene mellem Høje-Taastrup og Roskilde. Foto: Google Maps

Wihlborgs i nyt dansk opkøb

Det skånskbaserede ejendomsselskab Wihlborgs har for 58 millioner kr. den 1. oktober overtaget Baldersbuen 5 i Hedehusene mellem Høje-Taastrup og Roskilde. Den cirka 6.300 kvm store ejendom med kontor og lager ligger på en 55.000 kvm stor grund.

Bag salget står Pitzner.

I dag er ejendommen fuldt udlejet til GSV Materieludlejning, der netop har underskrevet en ny 10-årig lejeaftale med Wihlborgs, der gælder fra den 1. januar 2021. Wihlborgs vil efter overtagelsen renovere og nyopføre nogle bygninger og forventer i 4. kvartal 2021, at lejeværdien vil udgøre 5 millioner kr. ved et afkast på 8 procent.

– Wihlborgs ejer allerede flere ejendomme i Høje-Taastrup, så opkøbet er et fint supplement til vores portefølje. Vi fokuserer på ejendomme med gode transportforbindelser, nøjagtigt som Baldersbuen 5, hvor lejeren også er interessant i et langsigtet perspektiv, siger adm. direktør Ulrika Hallengren, Wihlborgs.

30. juni havde Wihlborgs-koncernen ejendomme for 46,4 milliarder svenske kr. – godt 32,9 milliarder danske kr. – mod 45,5 milliarder svenske kr. 30 juni 2019.

Læs mere om seneste halvårsregnskab i Wihlborgs’ overskud dykker med trecifret millionbeløb

Læs også:

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt