ScreenSize
Sådan skulle FLSmidth’ renoverede hovedsæde have set ud. Illustration: Cobe

FLSmidth opgiver milliardprojekt på hovedkontoret i Valby

Mine- og cementkoncernen FLSmidth har opgivet at modernisere sit hovedkvarter i Valby, der også omfattede et stort boligprojekt på grunden, hvor flere af FLSmidth’ bygninger ligger.

Det oplyser dagbladet Børsen.

ATP var partner på projektet, hvor det oprindeligt var planen, at pensionsselskabet skulle overtage det fulde ejerskab af området. Men Covid-19 har sat en stopper for projektet tegnet af Cobe.

– Coronaen har givet en nedgang i forretningen og i antallet af ansatte i Danmark. Der har været to bølger af reducering af medarbejdere. En tredje ting er, at de ansatte arbejder meget mere fleksibelt som konsekvens af coronaen. Det hele lagt sammen betyder, at vi har behov for markant mindre plads, end vi oprindeligt havde tænkt, siger Fleming Voetmann, underdirektør og medlem af byggeprojektets styregruppe, til Børsen.

Der er i dag 750 ansatte på hovedkontoret, men da byggeplanerne for ombygningen af hovedsædet blev lavet, kalkulerede FLSmidth med 1.000 ansatte.

Læs mere om det samlede milliardprojekt i denne artikel fra maj 2018:

ATP vil bygge 50.000 kvm boliger i Valby og totalrenoverer hovedkontor for FLSmidth

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt