ScreenSize
Adm. direktør og partner Claus Mathisen, Nrep. Foto: Wilfred Gachau

Nrep går både ind i Tyskland og på markedet for ejendomskredit

Nrep har købt ’en førende tysk specialist inden for ejendomskredit’, oplyser den nordiske ejendomsudvikler og -investor med base i København.

Det drejer sig om Flins Group, der har mere end 7,5 milliarder kr. under forvaltning, og som tilbyder lån til ejendomsprojekter i Tysklands største byer.

Med opkøbet går Nrep dermed både ind i Tyskland og ind på markedet for ejendomskredit og sikrer virksomheden et fodfæste i Tyskland. Samtidig øges Nreps aktiver under forvaltning til mere end 100 milliarder kr.

Estate Media har ønsket at få oplyst købsprisen, men den ønsker Nrep ikke at afsløre. Nrep bliver eneejer af Flins Group.

Hidtil har Flins Group været ejet af M3 Capital Partners, som er en mangeårig parter for Nrep. Med opkøbet følger et team med 16 medarbejdere.

Opkøbet er det næste skidt på Nreps rejse mod at forbedre det byggede miljø på tværs af aktiver, aktiviteter og geografi. Nrep ser grøn finansiering af ejendomme ’som et afgørende element for at skabe en ny generation af fast ejendom, som opfylder de højeste miljøstandarder’.

Derfor opkøb
– Opkøbet er en milepæl for Nrep i vores kontinuerlige bestræbelser på at løse de grundlæggende udfordringer i det urbane økosystem på tværs af landegrænser. Vi går ind i partnerskabet med M3 med entusiasme og ser frem til at byde de nye kolleger velkommen i vores organisation og støtte teamets fortsatte vækst, siger adm. direktør og partner Claus Mathisen, Nrep i en meddelelse og fortsætter:

– I forlængelse af vores indtræden i Polen tidligere på året styrker udvidelsen til Tyskland vores fodaftryk uden for Norden yderligere. Opkøbet bidrager også til at opfylde vores ambition om at tilbyde vores kunder eksponering mod et mangfoldigt udvalg af ejendomsinvesteringer.

Læs også Nrep i første investering uden for Norden – går ind i Polen med milliardopkøb

Flins Group blev stiftet i 2013 og har mere end 7,5 milliarder kr. i aktiver under forvaltning fordelt på tre fonde, der tilbyder lån til ejendomsprojekter i Tysklands største byer.

Nye aktiviteter omfatter to nye fonde, hvoraf den ene udelukkende fokuserer på grønne og bæredygtige lån. Fonden vil være pioner for grønne og bæredygtige finansieringsløsninger i overensstemmelse med FN’s verdensmål på det tyske marked. De nye fonde lanceres i det nye år.

Strategisk opkøb
Nrep interesse i den tyske specialist er – ifølge Claus Mathisen – ’strategisk baseret og tager udgangspunkt i den unikke mulighed for at kombinere to virksomheder, der er førende inden for deres respektive områder, ligesom der er et stærkt kulturelt match og en fælles vision om at gøre det byggede miljø bedre’.

Nrep har længe været på forkant med grønne initiativer, hvor ambitionen om at blive den første internationale ejendomsinvestor med en CO2-neutral portefølje i 2028 er seneste skud på stammen.

Læs mere i Nrep går efter CO2-neutral portefølje i 2028

Solid Nrep-fremgang i 2020
Som Estate Media har skrevet, havde Nrep i 2020 solid fremgang, hvor selskabet slog en række af sine egne rekorder.

Omsætningen steg med 78 procent til 525 millioner kr., mens driftsresultatet blev løftet med 82 procent til 359 millioner kr.

Alt i alt landede Nrep et 2020-resultat før skat på 95,8 millioner kr. mod 47,2 millioner kr. i 2019 – altså en fordobling af bundlinjen. Resultatet var dobbelt så godt, som ledelsen havde forventet.

Læs mere i Nrep slår flere rekorder – tæt på trecifret millionoverskud

Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt