onsdag 01. december 2021 08:49
Industriens Pension og 2L Projektudvikling udvikler ny bydel med 900 boliger
En ny, bæredygtig bydel skyder i de kommende år op i Egedal Kommune i Nordsjælland.
Industriens Pension og 2L Projektudvikling har netop indgået en samarbejdsaftale om at udvikle den sydlige del af Landskabsbyen i området nord for Egedal Station. Landskabsbyen skal udvikles til et bæredygtigt boligområde i sammenhæng med den omkringliggende natur og med udsyn og adgang til grønne områder.
Udviklingen af området sker i etaper startende med den sydlige del af Landskabsbyen, der skal rumme omkring 900 boliger fordelt på samlet cirka 75.000 kvm. De første boliger forventes at stå færdig i 2025. Fælles for hele projektet er, at det bliver udviklet efter høje bæredygtighedsstandarder, og alle boligerne forventes at blive bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld, oplyser Industriens Pension i en pressemeddelelse.
Landskabsbyen er en del af Egedal Kommunes planlagte byudviklingsområde ved Egedal Station.
(Artiklen fortsætter under kortet)

Derfor milliardinvestering
Med købet af Landsskabsbyen og byggeriet af op mod 900 boliger fortsætter Industriens Pension investeringerne i bæredygtigt byggeri.
– Landskabsbyen er et perspektivrigt byudviklingsprojekt med en meget attraktiv beliggenhed. Vi vil skabe en mangfoldig og bæredygtig bydel, der bygger på det nære lokalsamfund og fællesskab. Samtidig forventer vi, at investeringen vil skabe et stabilt og solidt afkast til medlemmerne, siger ejendomschef Søren Tang Kristensen, Industriens Pension, i meddelelsen.
Til Estate Media oplyser Industriens Pension, at det er selskabets første ejendomsinvestering i Egedal Kommune.
– Vi offentliggør ikke et præcist tal (for vores investering, red.), men vi vil over en årrække investere et milliardbeløb i boligprojektet, lyder svaret fra Industriens Pension på den forventede investeringssum i Landsskabsbyen-projektet.
Industriens Pension har aktuelt ejendomsinvesteringer i ind- og udland for 10,5 milliarder kr.
2L Projektudviklings største projekt
For 2L Projektudvikling er det vigtigt at indgå et samarbejde med en dansk investor som Industriens Pension om det nye boligprojekt i Egedal Kommune.
– Byggeriet i Landsskabsbyen bliver 2L Projektudviklings største projekt til dato. Og det sker i samarbejde med et af de største arbejdsmarkedspensionsselskaber i Danmark. Det er vi utroligt stolte af. Vi ser, at Landsskabsbyen rummer nogle fantastiske muligheder for at sammentænke arkitektur og natur med henblik på at skabe en ny, moderne bydel, siger adm. direktør og partner Mathias Seidenfaden Busck, 2L Projektudvikling.
2L Projektudvikling er et danskejet ejendomsudviklingsselskab stiftet i 2019. Selskabet består af de fire partnere Mathias Seidenfaden Busck og Line Thorup Schultz, der udgør den daglige ledelse, samt seniorpartnerne Lars-Erik Houmann Christensen og Lau Kristensen, der også driver selskabet 2L Holding.
Læs mere i Nyt ejendomsudviklingsselskab køber Nuuks Plads i København
To etaper – Industriens Pension bag den første
Industriens Pensions investering omfatter den sydlige del af Landskabsbyen, og selskabet vil over en årrække investere et milliardbeløb i boligprojektet. Senere er det planen, at den nordlige del af Landskabsbyen også skal udvikles, og med begge etaper forventes området at kunne rumme 1.600 bæredygtige boliger.
Fakta
– Industriens Pension og 2L Projektudvikling har indgået samarbejde om at bygge op mod 900 DGNB Guld-certificerede boliger i Landskabsbyen i Egedal Kommune
– Landsskabsbyen har et samlet grundareal på cirka 25 ha og er en del af kommunens byudviklingsområde med gåafstand til Egedal Station
– Den sydlige del af landskabsbyen udvikles først (117.000 kvm), og det er her, at de op mod 900 boliger skal opføres
Kilde: Industriens Pension og 2L Projektudvikling
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.