mandag 02. august 2021 14:54
A. Enggaard ansætter to byudviklere
A.Enggaard henter to nye byudviklere, skriver virksomheden i en meddelelse.
Der er tale om Henning Winther og Maya Arffmann.
Henning Winther er 49 år og starter hos entreprenør- og byudviklingsvirksomheden 1. august. Han skal arbejde i firmaets afdeling i Ceres Byen i Aarhus.
Henning Winther har blandt andet erfaring fra 10 års ledelse af sociale indsatser i Gellerup for Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening. Han har også arbejdet som specialkonsulent hos rådgivningsvirksomheden Byrumklang og været boligsocial områdechef hos Domea.dk. Henning Winther kommer til A. Enggaard fra en stilling som udviklingskonsulent i Østjysk Bolig.
Maya Arffmann er 39 og fra København og skal arbejde i Blox Hub. Hun har tidligere været chefkonsulent i byudviklingsselskabet Nærheden genne syv år og har været konsulent i rådgivningsvirksomheden Pluss Leadership. Hun skifter fra en stilling som projektudviklingschef i FB Gruppen. En stilling, hun blot har haft nogle måneder.
Læs mere i Ny projektudviklingschef i FB Gruppen