ScreenSize
Struenseegården på Nørrebro. Foto: Presse

P+ køber 12.000 kvm stor kontorejendom på Nørrebro

Pensionsselskabet P+ har købt den 12.000 kvm store kontorejendom Struenseegården på Nørrebro i København – og ser ’stort potentiale’.

Transaktionssummen er endnu ikke offentliggjort, men Struenseegården var ultimo 2020 bogført til 262 millioner kr.

De ældste dele af ejendommen blev opført i 1895 som fabrik, og ejendommen har været i familieeje gennem de seneste to generationer.

– Vores vilje til at tænke langs­igtet var en vigtig forudsætning for handlen, og vi er glade for, at vi med erhvervelsen af Struenseegården får mulighed for at bidrage til den fremadrettede udvikling af lokalmiljøet. Området omkring Rantzausgade på Nørrebro har et stort potentiale, og Struenseegården har en størrelse og en tyngde, der gør, at vi kan være med til at sætte et markant aftryk, siger adm. direktør Søren Kolbye Sørensen, P+.

Købet af ejendommen Struenseegården ligger i forlængelse af pensionskassens strategi om at øge andelen af alternative investeringer, herunder fast ejendom.

– Vores ejendomsinvesteringer har gennem de senere år bidraget meget positivt og stabilt til vores samlede afkast. Investeringer i fast ejendom er desuden forbundet med en meget lav risiko og er dermed med til at sikre vores medlemmer et fornuftigt og stabilt afkast med en god sikkerhed, fremhæver Søren Kolbye Sørensen.

Ejerfamilie: Derfor har vi solgt
Bag salget af Struenseegården står den nu tidligere ejerfamilie. De tre grene af familien, herunder 3. generation, har deltaget i hele salgsprocessen. Familiens repræsentanter, Finn Hartung fra 2. generation og Rasmus Christensen fra 3. generation, siger på vegne af familien:

– Ved valget af køber var beløbet i købstilbuddet naturligvis væsentligt, men det har i høj grad været vigtigt for familien, at den nye ejer er et ordentligt og solidt foretagende, som har fokus på bæredygtighed og miljø og ikke mindst må formodes at blive en god og reel udlejer for ejendommens mange trofaste lejere.

I forbindelse med handlen har P+ været bistået af Capital Investment, der har forestået opkøbet på vegne af P+, og som skal stå for asset management på ejendommen. Desuden har Bruun & Hjejle rådgivet køber. Advokatfirmaerne Horten og Samar Law har bistået sælger, mens Nordicals København har formidlet salget.

Læs alle nyheder om transaktioner her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt