onsdag 07. april 2021 11:39
Rubik finder Development Director i Capital Investment
Anders Bahn er 1. april tiltrådt som Development Director i Rubik Properties, som adm. direktør, ejer og stifter Jacob Smergel-Krog står bag.
Anders Bahn kommer fra en stilling som Project Development Manager i Capital Investment, hvortil han kom i 2015. Før det var han i fire år bygherrerådgiver i det rådgivende ingeniørfirma Moe.
Ejendomsinvesterings- og forvaltningsselskabet Rubik Properties blev stiftet i 2018 af den tidligere investeringschef i Patrizia Jacob Smergel-Krog som lokal partner for udenlandske investorer.