ScreenSize
Foto: Nemlig.com/presse

Nemlig.com bygger logistikcenter til trecifret millionbeløb ved Aarhus

Onlinesupermarkedet Nemlig.com løfter nu sløret for virksomhedens største enkeltstående investering, som er byggeri af et distributionscenter på over 30.000 kvm i Årslev i den vestlige del af Aarhus.

Den samlede pris for opførelsen og indretningen af distributionscentret på Rosbjergvej er ikke offentlig, men der er tale om ’et stort trecifret millionbeløb’, oplyser onlinesupermarkedet.

Nemlig.coms leveringsområde dækker ifølge virksomheden i dag 84 procent af de danske husstande, og alle varer pakkes fra virksomhedens ene distributionscenter på 36.000 kvm i Brøndby, oplyser Nemlig.com til Estate Media. Investeringen i det nye distributionscenter ved Aarhus er for at kunne dække Jylland og Fyn bedre.

– Det er fantastisk, at vi nu kan annoncere denne store nyhed til glæde for vores mange loyale kunder i Vestdanmark, der nu kan se frem til en endnu bedre service i form af hurtigere levering, ligesom de får langt flere leveringsintervaller at vælge mellem i alle døgnets timer, siger adm. direktør, medejer og stifter Stefan Plenge, Nemlig.com.

Klar til åbning i 2022
Distributionscentret bliver med blandt andet køle- og frostrum, så alle typer af dagligvarer kan pakkes og leveres direkte til kunderne. Det kommende center blive drevet af 100 procent solenergi.

Med investeringen forventer Nemlig.com at skabe over 1.000 nye arbejdspladser i Østjylland inden for lager og pakning samt specialister indenfor it, kategori og HR.

Det over 30.000 kvm store distributionscenter står efter planen klar til åbning i 2022.

Nemlig.coms distributionscenter på over 30.000 kvm skal opføres på Rosbjergvej ved siden af Stark DC Aarhus i Årslev i den vestlige del af Aarhus. Foto: Google Maps

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt