ScreenSize

Glædelig jul og godt nytår!

Estate Media vil gerne ønske alle en rigtig god jul og et endnu bedre nytår!

Som medie- og konferencevirksomhed har 2020 været utrolig udfordrende, men det har også været en sjælden chance for at se muligheder.

Derfor har innovation og turboomstilling gjort, at vi har klaret os fri af hjælpepakker, massefyringer og kniven på struben. Det har været muligt på grund af branchens opbakning og et sammenhold på kryds og tværs til hinandens bedste. Det skal der lyde en stor tak for samt en tak til alle dem, som har lyttet, læst, deltaget og bakket op, når vi har rakt ud med gode historier, nyheder, nye idéer og produkter.

Vi har netop lagt sidste hånd på Estate Magasin – det store årsnummer, – der udgives primo januar, og som bliver en flot 132 siders overflyvning, bestående af branchens bedste historier og rekordmange annoncører. Og lige efter jul udkommer næste udgave af podcasten Kamilla & Kompagni, hvor du kan høre mere om, hvad der venter fra politisk kant i 2021.

Stor tak for i år fra alle os på Estate Media – nu vil vi kort restituere, så vi er klar til at gå ombord i et forhåbentlig fantastisk 2021. Men nyhederne venter jo ikke, så selvfølgelig sender vi dig også de vigtigste begivenheder mellem jul og nytår, hvor vi udkommer alle hverdage.

Rigtig glædelig jul og godt nytår fra redaktionen og resten af teamet på Estate Media!

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt