ScreenSize

Ejendomsbranchen frygter fald på 40 milliarder kr.

2021 bliver et år med økonomisk tab på op mod 40 milliarder kr. i forhold til 2019. Det vurderer ejendomsinvestorer, der har deltaget i en ny undersøgelse fra Ejendomdanmark. Især butikssektoren har lidt som følge af Covid-19.

Værst ser det ud for butiksejendomme efterfulgt af kontor, mens bolig og industri ser ud til at klare skærene.

85 procent af deltagerne i undersøgelsen tror på fald i ejendomsværdierne for butiksejendomme.

Til sammenligning er der fortsat lys i langt de fleste kontorlokaler. Men på trods af, at kontorejendommene styrer bedre gennem coronakrisen, har ejendomsinvestorerne også en forventning om, at det bliver stadig sværere at leje kontorlokaler ud.

– De fleste virksomheder har på trods af stigende hjemmearbejde valgt at blive i deres domiciler, mens butikssektoren har været og stadig er hårdt ramt af blandt andet nedlukningen i foråret. Mange butikker brændte inde med et stort varelager, og netbutikkerne har fået et endnu større greb om de danske forbrugere under Corona, siger adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark, i en kommentar til undersøgelsen.

Geografi
Covid-19’s indtog har også haft betydning for, hvor ejendomsinvestorerne forventer at lægge deres investeringer i den kommende periode, viser undersøgelsen. I usikre tider søger investorerne mod de historisk sikre investeringer. Derfor har interessen for særligt Aarhus og København ikke været større de sidste tre år, mens også Trekantområdet, Odense og Aalborg kan forvente øget interesse – ifølge undersøgelsen fra Ejendomdanmark.

 

Forventningerne til 2021 og 2022 har aldrig været lavere

Kilde og tabel: Ejendomdanmarks markedsstatistik

Fakta: Ejendomdanmark

– Ejendomdanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer cirka 85 procent af det professionelle ejendomsmarked med over 100.000 medarbejdere og en omsætning på knap 100 milliarder kr.

– Medlemmerne er blandt andre pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere, entreprenører, arkitekter og ingeniører

Kilde: Ejendomdanmark

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt