ScreenSize
Filantropidirektør Nina Kovsted Helk, Realdania. Foto: Presse

Åbner for bæredygtighedspulje på 45 millioner kr.

Nu kan landets almene boligorganisationer søge en ny bæredygtighedspulje på 45 millioner kr. fra Realdania. Puljen, der er en del af Realdanias Covid-19-indsats, skal give mulighed for, at der kan træffes flere bæredygtige valg og oparbejdes mere fælles viden om grønne løsninger, når der de kommende år skal renoveres i landets almene boligorganisationer.

Puljen skal i første omgang hjælpe landets almene boligorganisationer, der står overfor et kommende renoveringsprojekt, med at indhente målrettet rådgivning, der kan pege på, hvordan det er muligt at gøre renoveringsprojektet mere klimamæssigt bæredygtigt. Fokus er på reduktion af drivhusgasser gennem energiløsninger, materialevalg og genanvendelse af byggematerialer.

– De mange potentialer, der ligger i at træffe mere bæredygtige og grønne valg i forbindelse med en renovering, vil vi i Realdania gerne være med til at kortlægge. Derfor er målet med puljen at give lidt ekstra luft i renoveringsbudgettet til netop det. Vores håb er også, at der er boligorganisationer, der efter endt rådgivning er klar til at tage nogle ambitiøse, bæredygtige valg. Det er netop de projekter, vi også gerne vil støtte økonomisk, når de realiseres, fordi vi her kan være med til at bidrage med vigtig ny viden og nye erfaringer i bæredygtig renovering, som hele den almene sektor kan drage nytte af fremover, siger filantropidirektør Nina Kovsted Helk, Realdania.

Læs også Realdania uddeler højeste støttebeløb i 12 år – men forventer halvering i 2020

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt