tirsdag 04. august 2020 10:29
Per Andersen stopper i PwC
Per Andersen stopper i PwC efter 7 år. Per Andersen kom fra en stilling som chef for tyske Aareal Banks danske forretning, da han skiftede til PwC for at bygge en ejendomstransaktionsrådgivning op. Det havde han erfaring med fra tidligere, da han var i det daværende KPMG. I dag har PwC en transaktionsafdeling officielt kaldet PwC Real Estate, Financial Services, som Per Andersen har opbygget sammen med Kim Søberg Petersen og som har haft adskillige store transaktioner gennem teamet.
Blandt de seneste rådgivningsopgaver har været ejendomsselskabet Niam i forbindelse med købet af projekter på i alt 15.200 kvm (Læs mere her).
– Det har været en fantastisk rejse, at se PwC blive en endnu mere synlig rådgiver indenfor ejendomssektoren, og Kim og teamet vil fortsætte den rejse. PwC har udført rådgivning til rigtig mange spændende projekter inden for blandt andet finansiering, forretningsplaner, værdiansættelser, servicerede fællesskaber, friplejehjem, PropTech, sale & lease back og strukturerede salg af ejendomme, siger Per Andersen.
Han har endnu ikke andre planer, men håber at kunne komme til at fordybe sig i nogle af de ting, som optager ham mest.
– Jeg har stor passion og interesse for de tendenser, der kommer fra udlandet, og hvordan de positivt kan forøge værdien af de danske investeringsejendomme. Jeg har endnu ikke besluttet mig for tilgang og set-up, men nye markedstendenser som servicerede fællesskaber og PropTech vil være en naturlig del af mit fremtidige fokusområde. Jeg har rigtig mange ideer og tanker med inspiration fra udlandet og fra mit netværk og ser allerede frem til nye udfordringer, siger Per Andersen.
Det vil han drøfte videre med sit netværk i de kommende måneder, og han ser et stort potentiale.
– Jeg er i dialog med flere aktører i markedet, og det vil jeg fortsætte med i de kommende måneder for, at vurdere, hvordan jeg bedst muligt kan arbejde tættere med disse udviklingstendenser. Efter 7 år i PwC vurderer jeg, at det et godt tidspunkt at kaste mig over nye udfordringer, og jeg kan mærke, at jeg har rigtigt meget lyst til at komme mere i dybden med de nye markedstendenser.
Per Andersen er ikke i tvivl om relevansen.
– Jeg har holdt flere indlæg på konferencer gennem de seneste par år inden for de områder, og det er min oplevelse, at det er temaer, der interesserer branchen rigtig meget, men at det er svært at komme i gang. Markedet er stadig i en meget tidlig fase i forhold til udlandet, og det er min klare opfattelse, at der er et meget stort potentiale for ejendomsværdierne, hvis det kan implementeres og håndteres på den rigtige måde, siger han.
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.