ScreenSize
Foto: Boligsiden.dk

Så meget er boligpriserne steget på et år

På landsplan er huspriserne steget med 1,2 procent det seneste år, og mere end halvdelen af landets 98 kommuner – 52 kommuner – oplever stigende huspriser trods coronakrise. Samtidig er priserne på ejerlejligheder og sommerhuse steget.

Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.

I kr. og øre gav huskøbere 14.400 kr. per kvm i villaer og rækkehuse i maj, hvilket er en stigning på 1,2 procent i forhold til maj 2019, viser maj-tal fra Boligsidens Markedsindeks, der er udregnet som et tre måneders glidende gennemsnit for marts, april og maj – altså de tre måneder, hvor Corona har sat dagsordenen i Danmark.

– Vi har nu de data, der skal til for at sige, at der har været en positiv prisudvikling på huse, mens corona har været her. Det er en prisudvikling, der blandt andet er båret frem af den høje handelsaktivitet, som vi har set i de seneste uger. Og det viser, at det foreløbig ikke er gået så galt med priserne, som vi kunne have frygtet kort efter nedlukningen af Danmark, siger boligøkonom og kommunikationsdirektør Birgit Daet, Boligsiden, og tilføjer:

– Derfor er det også overraskende, at salgspriserne er steget i mere end halvdelen af landets kommuner, og særligt i flere jyske kommuner har priserne fået et pænt nøk opad.

Topscoreren blandt kommunerne med stigende huspriser er Frederikshavn, hvor køberne i maj betalte cirka 3.500 kr. mere per kvm end i samme måned sidste år – en stigning på 38 procent. Og selvom det primært er de jyske kommuner, der oplever de årlige prisstigninger, er det også tilfældet i flere sjællandske kommuner som eksempelvis Faxe, Greve, Glostrup og Rudersdal.

I den modsatte ende af statistikken over prisudviklingen ligger Skive, Svendborg og Middelfart med prisfald på henholdsvis 12, 11 og 11 procent.

Frederiksberg Kommune og fem andre kommuner – Vallensbæk, Samsø, Læsø, Fanø og Langeland – indgår ikke i Boligsidens statistik på grund af manglende data.

Også op for lejligheder og sommerhuse
Det er dog ikke kun huskøberne, der i øjeblikket betaler mere for boligen. Det samme gælder for dem, der skal købe ejerlejlighed og sommerhus.

Salgspriserne på ejerlejligheder holder niveauet med en minimal fremgang på 0,1 procent siden april, imens den årlige udvikling byder på en prisstigning på 2,7 procent.

For sommerhuse er der tale om månedlig fremgang i priserne på 1,2 procent, imens der siden maj sidste år er sket en stigning på 3,0 procent.

Top-10 over udviklingen for villaer og rækkehuse (fra maj 2019 til maj 2020)

Opgørelsen viser udviklingen i den gennemsnitlige kvmpris for villaer og rækkehuse i det seneste år. I 52 kommuner stiger priserne, 5 kommuner har uændret niveau, i 35 kommuner falder priserne, imens der i 6 kommuner ikke har været nok handler til at beregne statistik. Kilde og tabel: Maj-tal fra Boligsidens Markedsindeks
Opgørelsen viser udviklingen i den gennemsnitlige kvmpris for villaer og rækkehuse i det seneste år. I 52 kommuner stiger priserne, 5 kommuner har uændret niveau, i 35 kommuner falder priserne, imens der i 6 kommuner ikke har været nok handler til at beregne statistik. Kilde og tabel: Maj-tal fra Boligsidens Markedsindeks

Udviklingen i boligpriserne (fra maj 2019 til maj 2020)

Kilde og tabel: Boligsiden

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt