tirsdag 26. november 2019 11:31
Utilfredshed med lovforslag om generationsskiftebeskatning
Nyt lovforslag fra regeringen om generationsskiftebeskatning falder ikke i god jord hos Ejendomdanmark, fordi familieejede ejendomsvirksomheder fortsat beskattes med op til 50 procent ved generationsskifte – og så er forslagets ’ultrakorte høringsfrist udtryk for en kedelig tendens til at haste vigtige love igennem på skatteområdet’, fremhæver brancheforeningen.
S-regeringen har længe bebudet at ville hæve skatten for generationsskifter i familieejede virksomheder fra 6 til 15 procent. Men ændringerne rammer ikke de mange familieejede virksomheder i ejendomsbranchen, da de allerede betaler en endnu højere skat ved generationsskifte – og regeringen har ikke brugt anledningen til at få aktive ejendomsvirksomheder ligestillet med alle andre virksomheder.
’Passive virksomheder’
Virksomheder, der beskæftiger sig med ejendomsdrift, har i dag ikke mulighed for at foretage generationsskifte i skattemæssig forstand. De skal derfor ikke kun betale 15 procent i arveafgift, men står med en skatteregning på næsten 50 procent af virksomhedens værdi. Det er ’ærgerligt og skadeligt’, lyder det fra Ejendomdanmark.
– Med den negative særbehandling af ejendomsbranchen dræner man aktive virksomheder for værdier – og lovforslaget løser ikke dette problem. Man sætter bare skatten op generelt, siger adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark.
I Danmark findes cirka 4.000 familieejede virksomheder, der beskæftiger sig med ejendomsdrift.
Disse virksomheder betragtes skattemæssigt som ’passive virksomheder’, og må derfor ikke foretage generationsskifte uden også at betale såkaldt aktieavanceskat og for at kunne betale denne skat, må mange for eksempel sælge fra eller hive aktieudbytte ud af virksomhederne – udbytter, der også skal betales skat af. Dermed bliver den samlede skatteregning for et generationsskifte på op til halvdelen af virksomhedens værdi.
Lovforslag med kort svarfrist
Lovforslaget er blevet sendt i høring med kun få dages svarfrist. Selvom der ikke er tale om et langt eller kompliceret lovforslag, er den korte frist alligevel problematisk, mener brancheforeningen.
– På skatteområdet har man på det seneste haft et noget afslappet forhold til høringsfrister. Vi så det også i det meget komplicerede lovforslag om de kommende ejendomsvurderinger – her blev lovforslagene sendt i høring meget sent og med frister langt under det anbefalede minimum, siger Jannick Nytoft.
Folketinget anbefaler en minimumsfrist på fire uger for høringer. Lovforslaget om de kommende ejendomsvurderinger havde en frist på to uger, hvorefter fulgte en supplerende høring med frist på fire dage. Det nuværende forslag om generationsskiftebeskatning har ligeledes en frist på få dage, fremhæver Jannick Nytoft.
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.