onsdag 11. september 2019 06:57
Ny trafikprognose varsler sammenbrud i Aarhus – løsningsforslag for 16 mia. kr.
Aarhus skal investere massivt i infrastruktur, hvis byen ikke skal bryde sammen af trafikkøer.
Således tegner nye beregninger et ’alvorligt billede’ af sammenbrud på alle overordnede veje i 2035, hvis der ikke investeres massivt. For eksempel viser de nye prognoser, at Ringgaden og Ringvejen skal have plads til 25 procent flere biler i morgentrafikken.
– Vi er en by i voldsom vækst. Frem til 2050 bliver vi 110.000 flere borgere i kommunen, og vi bliver et stadigt kraftigere centrum i den østjyske byregion. Det er dyrt af vokse så kraftigt, og det er vi nødt til at forberede os på allerede nu, hvis vi ikke skal blive kvalt af vores egen succes, rådmand Bünyamin Simsek (V), Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
Brug for milliardinvesteringer
Rådmanden præsenterede tirsdag på et pressemøde beregninger for den trafikale udvikling i Aarhus frem mod 2050, som Teknik og Miljø ved hjælp af en ny trafikmodel har udarbejdet. Sammen med beregningerne præsenterede Bünyamin Simsek et katalog med konkrete bud på, hvad der skal til for at vende udviklingen.
Kataloget peger på investeringer i alle transportformer på 9,2 milliarder kr. de næste 10 år og i alt 16 milliarder kr. frem mod 2050. Det drejer sig om nye strækninger med højklasset kollektiv trafik, en ny trafikcentral, udvidelse af Ringvejens kapacitet, udvidelse af en række indfaldsveje og omkring 70 andre projekter, der skal forhindre sammenbruddet.
Skal tage udfordringen meget alvorligt
– Jeg vil anbefale mine kolleger i byrådet, at vi tager udfordringen her meget alvorligt. Vi skal om kort tid drøfte kommunens anlægsinvesteringer de næste 10 år, og jeg vil gøre mit for at gøre det klart for byrådet, hvilken skade byen – og livet i den – vil tage, hvis vi ikke gør noget markant for infrastrukturen. Derfor har jeg fremlagt et katalog af tiltag, der vil skabe fremkommelighed for alle, og give aarhusianerne mulighed for at komme frem med det transportmiddel, som kan få deres hverdag til at gå op bedst muligt, siger Bünyamin Simsek.
Eksempler på investeringer fra ’Mobilitet frem mod 2050 – investeringsbehov og handlingskatalog’ og ’Anlægskatalog – mobilitet frem mod 2050’:
- Ramper ved Ravnsbjergvej (projekt 1): Ca. 153 mio. kr.
- Udvidelse af Ringvejen til 6 spor, to spor er til BRT (projekt 18): Ca. 420 mio. kr.
- Udvidelse af Genvejen fra 2 til 4 spor (projekt 10): Ca. 145 mio. kr.
- Niveaufri krydsning Ringvejen/Silkeborgvej (projekt 22): Ca. 300 mio. kr.
- Døgnbemandet trafikcentral (projekt 34): Ca. 81 mio. kr.
- Udbygning af cykelforbindelser til oplandsbyer (projekt 52): Ca. 100 mio. kr.
Seneste Aarhus-nyheder:
Mulighed for byggeri af boliger med altaner trods lugt tæt på realitet
Konsortium vil bygge 110.000 kvm over banegraven i Aarhus
61 lejligheder solgt tre år før åbning af Lighthouse i Aarhus (+)
Salg af lejligheder stiger i landets største byer efter nedgang
Lokal investor køber kontorejendom i Aarhus
Læs mange flere Aarhus-nyheder her
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.