fredag 06. september 2019 08:14
Overblik: De 10 største projekter igangsat i 1. halvår 2019
Velkendte projekter figurerer på listen over landets 10 største projekter igangsat i 1. halvår 2019. Øverst på listen udarbejdet af Byggefakta ligger Danica Pensions byggeri af Danske Banks nye domicil på den tidligere posthusgrund på Bernstorffsgade i København. Projektsummen er oplyst til 3,0 milliarder kr.
Læs mere i Aarsleff bygger Danske Banks nye hovedsæde på 73.000 kvm
Andenpladsen indtages af Lighthouse-projektet på Aarhus Ø med en projektsum på 1,4 milliard kr. Bag projektet står det lokale konsortium ’Anpartsselskabet Lighthouse United’ med investor Claus Hommelhoff og boligudvikler Rune Kilden.
Læs mere i 61 lejligheder solgt tre år før åbning af Lighthouse i Aarhus (+)
De 10 største projekter i Danmark igangsat i 1. halvår 2019 har en samlet sum på 10,350 milliarder kr.
Forventning: 2019 bliver lidt under 2018
– I de første 7 måneder af 2019 blev der igangsat byggeprojekter for 56,9 milliarder kr., hvilket er 3,6 milliarder kr. mere end på samme tidspunkt sidste år. Dog ser de resterende måneder af 2019 ud til at blive noget mere stille, og det forventes nu, at der bliver igangsat projekter for 98 milliarder kr., hvilket fortsat er en smule under sidste års niveau, siger adm. direktør Thomas Bejer-Andersen, Byggefakta.
Det sker i en kommentar til Byggefaktas nye kvartalsrapport ’Trends for byggebranchen Q2 2019’, som blandt andet viser tilbagegang i alle regioner udtagen Syddanmark.
10 største projekter igangsat i 1. halvår 2019
