ScreenSize
Foto: FSB

Kommuner bygger for 73 milliarder kr. frem til udgangen af 2022

Ny rapport fra Byggefakta viser, at landets 98 kommuner har planlagt bygge- og anlægsinvesteringer for 73,1 milliarder kr. i årene 2019-2022, hvilket er en tilbagegang på knap 0,5 milliard kr. Investeringerne er fordelt på 5.914 projekter. Kommunerne har i gennemsnit planlagt byggeprojekter for 12.588 kr. pr. indbygger, hvilket er en tilbagegang på 136 kr. sammenlignet med sidste år.

Rapporten ’Kommunernes investeringer 2019-2022’ har fokus på kommunen som bygherre – den, der i praksis forvalter investeringerne.

Tre kommuner dominerer – igen i år
Gladsaxe, Hillerød og Høje-Taastrup kommuner er igen i år i top-3 over kommuner med højest byggeaktivitet pr. indbygger. Gladsaxe Kommune indtager førstepladsen med projekter for 1,9 milliard kr. i 2019-2022, hvilket svarer til byggerier for 27.199 kr. pr. indbygger. Det er mere end det dobbelte af landsgennemsnittet.

Læs også MT Højgaard indgår kontrakt på 378 millioner kr. i Gladsaxe

På andenpladsen ligger Hillerød Kommune, som bygger for 24.632 kr. pr. indbygger, mens Høje-Taastrup Kommune indtager tredjepladsen med projekter for 24.220 kr. pr. indbygger.

Den danske kommune, som har planlagt at investere færrest kroner og øre i bygge- og anlægsprojekter i 2019-2022, er Norddjurs Kommune med Grenaa som hovedby. Den østjyske kommune har i perioden på fire år planlagt investeringer for 81 millioner kr. Det svarer til byggerier for 2.149 kr. pr. indbygger.

Læs mere i Så meget vil hver kommune investere i bygge- og anlægsprojekter (+)

Se også Her er de største bygherrer og entreprenører i 2019 (+)

Læs også – Intet tegn på tilbagegang i boligbyggeriet

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt