tirsdag 14. maj 2019 14:28
Ejendomsaktører investerer i udviklingen af proptech og vil have andre til at gøre det samme
Fordelene ved at udvikle ny proptech og implementere den i ejendomssektoren er mange, mener en række aktører indenfor branchen. Således skyder landets tredjestørste ejendomsadministrator Cobblestone og ejendomsudvikleren ELF Development hver 50.000 kr. ind i stiftelsen af netværket Proptech Denmark.
– Proptech og udviklingen af digitale løsninger til ejendomsbranchen er stadig i sin vorden. Sammen med en række startups indskyder vi nu en etableringskapital, der skal sætte turbo på etableringen af foreningen for proptech i Danmark, siger Ludvig Find, direktør hos ELF Development.
Adm. direktør hos Cobblestone Rasmus Juul-Nyholm er blevet inspireret af Copenhagen FinTech, som på kort tid har etableret sig og bidraget til flere succesrige techvirksomheder.
– Det eksempel ønsker vi nu at kopiere. Derfor opfordrer vi også andre aktører inden for ejendomsbranchen til at blive en del af Proptech Denmark-netværket og bidrage med 50.000 i startkapital til projektet, siger Rasmus Juul-Nyholm, som for nylig er tiltrådt i Proptech Denmarks bestyrelse.
Sammenlignet med lande som Finland, Norge, Sverige og Tyskland, er Danmark i dag bagefter inden for proptech, mener netværket. Proptech Denmark skal således understøtte udviklingen af ny proptech og bane vejen for nye startups og deres teknologier ind i en positiv, men tøvende ejendomsbranche.
Ny proptech skal skabe mere intelligente bygninger, nye beboerrettede services og nye administrative systemer og sænke omkostningerne i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Proptech er også centrale elementer i fremtidens mere avancerede ejendomskoncepter som co-working og servicerede lejligheder. Endelig er mere intelligente bygninger nøglen til mere energieffektive bygninger.
– Vi skal øge teknologiindholdet i ejendomsbranchen og modernisere området. Gør vi det, kommer det alle til gode, og derfor er det vigtigt, at vi er mange, der deltager og tager medansvar for opgaven. Med . Øget brug af proptech er vejen til bedre udnyttelse af kvadratmeterne og mere bæredygtighed i ejendommene, siger Rasmus-Juul Nyholm.
Næstformand i Proptech Denmark, Nadim Stub, som har arbejdet aktivt med proptech de seneste år, ser positivt på mulighederne for at udvikle området herhjemme.
– Det danske fintech-miljø er ret velforankret, og de mange overlaps mellem ejendomsmarkedet og finansbranchen, herunder realkreditinstitutter og banker, betyder, at der er store muligheder for synergier mellem finans- og ejendomssektoren. Kan iværksættere udnytte det, ligger der et stort markedspotentiale inden for proptech. Udfordringen lige nu er at få mobiliseret ejendomsbranchen og skabt kritisk masse, siger Nadim Stub.
Læs også Crowdfunding-platform beder brugere om 1 million kr. til 30 studieboliger
Læs også Minister til kapitalhungrende proptech-startups: – Bliv ved med at kæmpe
Læs også ELF Development ansætter erfaren profil som direktør til Aarhus-udvidelse
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.