10. marts 2019 22:57
Estate Media opruster med tre nye profiler
Estate Media oplever stærk interesse for såvel de redaktionelle produkter som konferencer og events og nu skal flere nye ansigter være med til at bidrage til Estate Medias fremtidige vækst.
Estate Media tilfører derfor nu yderligere kompetencer for at styrke medie- og konferencevirksomhedens produkter. I april tiltræder Kim Plesner, Rikke Kristine Have og Jacob Bøegh for at være med til at styrke strategien om på alle platforme at blive den videnvirksomhed, der understøtter ejendomsbranchens udvikling bedst muligt.
– Med de nye ressourcer, der nu bliver tilført Estate Media, står vi stærkt rustet til at øge positionen som det stærkeste medieselskab i ejendomsbranchen og kan skabe endnu mere værdi for vores konferencedeltagere og annoncører, siger adm. direktør Lars Bernt, Estate Media.
Konferenceafdelingen bliver styrket med Kim Plesner, der tiltræder som konferenceredaktør og får ansvar for programskrivning og invitation af talere i samarbejde med chefredaktør Kamilla Sevel. Kim Plesner har stor journalistisk indsigt i at analysere og rapportere fra en helt anden boldgade; nemlig cykelsporten. Han har erfaring i opbygningen af events af mange forskellige slags ligesom han er vant til at have fingeren på pulsen og forholde sig kritisk og konstruktivt til informationer og input. Privat har han samtidig interesseret sig for ejendomsbranchen og vil i den kommende tid omsætte interesse og erfaring til research og gode konferencer og seminarer.
Rikke Kristine Have bliver ny konference- og marketingkoordinator på Estate Media. Det bliver fremover Rikke Kristine Have, der kommer til at have den direkte kontakt til alle deltagere og talere i forbindelse med afviklingen af Estate Medias konferencer og seminarer. Rikke Kristine Have kommer fra en position som konsulent i PwCs Executive Education. Hun har tidligere været konsulent i Nykredit og har en kandidat i læring og forandringsprocesser med sig. Rikke Kristine Have efterfølger Nanna Vestergaard, der har valgt at forfølge nye muligheder.
Endelig har Estate Media valgt at ansætte Jacob Bøegh til at understøtte virksomhedens digitale transformation. Jacob Bøegh kommer senest fra en stilling som teknisk udviklingschef i JP/Politikens Hus og har også erfaring med fra Berlingske Media og Nordisk Film. Han skal sammen med adm. direktør Lars Bernt sørge for, at ejendomsbranchen fortsat får tilgang til både nyheder og konferencer på de mest tidssvarende platforme.
Fakta om Estate Media
Estate Media dækker via en række platforme ejendomsbranchens vidensbehov. Det daglige nyhedsbehov dækkes på estatemedia.dk, mens det eksklusive Estate Magasin udkommer 7 gange om året. Hvert år afholder Estate Media 35-40 dagskonferencer og seminarer foruden større events som Ejendomsdagene og Boligdagene.
Estate Media blev stiftet i 2008 og er Danmarks førende uafhængige medievirksomhed i ejendomsbranchen med tilstedeværelse både indenfor konferencer, online nyheder og printmagasiner. I 2012 blev den danske virksomhed en del af norske Estate Media og er i dag nordens førende medievirksomhed på bygge- og ejendomsområdet.
Aktuelt: Nykredit vælger AP Pension til hovedsædebyggeri
Læs også Estate Media opruster med flere nye profiler
Læs også Lars Bernt bliver ny adm. direktør på Estate Media
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.