fredag 08. februar 2019 11:41
Udbudstider på boliger stiger i landets største byer
Udbudstiderne på boliger er steget i København, Aarhus og Aalborg, viser en ny opgørelse fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for banker og realkredit og tidligere hed Realkreditrådet.
I København havde en ejerlejlighed ved udgangen af januar i gennemsnit stået til salg i 128 dage. Det er 17 dage længere end på samme tid sidste år. Samtidig har huse i København By stået til salg 30 dage længere end for et år siden, viser nye tal for Boligudbudsstatistikken for januar.
– Københavnerne har været vant til, at boligerne bliver solgt rigtig hurtigt, men nu skal sælgerne væbne sig med lidt mere tålmodighed end tidligere. De seneste måneder er udbudstiderne steget til det højeste niveau i næsten to år, siger viceadm. direktør Ane Arnth Jensen, Finans Danmark, og fortsætter:
– Vi har set lignende stigninger før, senest i 2016 og 2017, men udbudstiderne i København er stadig lave i forhold til resten af landet. Men det er en markant udvikling, og københavnerne skal måske vænne sig til, at boligerne ikke bliver taget af hylderne i samme tempo som tidligere.
Aarhus og Aalborg
I Aarhus og Aalborg er udbudstiderne på ejerlejligheder også steget – det er sket med henholdsvis 17 og 27 dage i forhold til for et år siden.
– De længere udbudstider i de store byer hænger sammen med, at der er kommet flere ejerlejligheder til salg, som køberne kan vælge imellem. Og det har også lagt en dæmper på de høje prisstigninger, som vi har set på især ejerlejligheder de seneste år, siger Ane Arnth Jensen.
For parcel- og rækkehuse rundt om i landet er historien en anden – her er udbudstiderne samlet set faldet. Et gennemsnitligt dansk hus har i dag stået til salg i 268 dage, altså knap ni måneder. Det er 20 dage kortere end for et år siden.
Læs også Overraskende begyndelse på årets boligsalg (+)
Læs også Mæglere med en række bud på markedsudviklingen i 2019 (+)
Læs også Mæglere ser vidt forskelligt på transaktionsudviklingen i 2019 (+)
Læs også Travlt 2018 sluttede med stærk slutspurt for mæglere (+)
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.