ScreenSize
Danmarks nye ambassade i Indien. Foto: Gitte Svantemann

Endelig: Danmarks nye ambassade i Indien indviet

Lørdag indviede statsminister Lars Løkke Rasmussen Danmarks nye ambassade i Indien.

I 2010 udskrev Udenrigsministeriet en arkitektkonkurrence om en ny, 3.500 kvm stor bygning, der blev vundet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter. Byggeriet har været knap ni år undervejs og er den første nye ambassade i en årrække. Ud over det danske kancelli og en visumafdeling huser bygningen i New Delhi en inkubatorafdeling, der skal hjælpe danske virksomheder med vækstpotentiale på det indiske marked.

Foto: Gitte Svantemann

Visionen fra både arkitekter og Udenrigsministeriet har været at forene en åben, demokratisk og imødekommende bygning med et højt sikkerhedsniveau.

– Bygningen har et let og intuitivt udtryk, der er baseret på den klassiske danske modernisme. Der er lys, luft og rene linjer gennem hele bygningsværket med et diskret og underliggende lag af høj sikkerhed, siger Torsten Stephensen, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter og designansvarlig for projektet.

Ambassaden består af to vinklede længer i tre etager forbundet med tre forbindelsesgange, der danner to indre gårdrum. Bygningen er bundet sammen af en facade, der løber som et bånd omkring bygningerne. I kontrast til ambassadebygningens geometri ligger personaleboliger i en stribe toetagers kubiske rækkehuse på grundens sydlige del.

Vilhelm Lauritzen Arkitekter har tidligere tegnet to af Danmarks ambassader – den i Washington i 1960 af arkitekt og grundlægger Vilhelm Lauritzen selv samt den seneste danske ambassade i Maputo i Mozambique, der blev indviet i år 2000.

 

Fakta: Danmarks nye ambassade i Indien

  • Bygherre: Udenrigsministeriet
  • Samarbejde: V.V. Architects Pvt. og EKJ Rådgivende Ingeniører
  • Beliggenhed: New Delhi, Indien
  • Areal: 3.500 kvm
  • Akkvisition: Konkurrence vundet i 2010
  • Status: Indviet i januar 2019

Læs også C.F. Møller Architects finder ny topdirektør

Læs også Arkitema udvider partnerkreds kraftigt med nye titler

Læs også C.F. Møller Architects vinder projekt til 520 millioner kr.

Læs også Vinderteam fundet til nyt rådhus i Høje Taastrup til 170-180 millioner kr.

Læs også Første Schmidt Hammer Lassen-projekt i USA går i jorden (+)

Læs mange flere nyheder om arkitektfirmaer her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt