ScreenSize
I første omgang udstykker Sennebolig 14 parcelhusgrunde i Vonsild syd for Ådalsparken ud mod åbne marker. Illustration: Kolding Kommune

Lokal udvikler har nyt boligområde på vej i Kolding

Der er mangel på boliger og byggegrunde i Kolding, og derfor har kommunens plan-, bolig- og miljøudvalg fokus på at udvikle nye byområder. Udvalget har netop nikket ja til en ny lokalplan, der baner vej for nye boliger i Vonsild i den sydlige del af byen.

Det er den lokale virksomhed Sennenbolig, der har planer om at udvikle et 16,5 hektar stort areal syd for Ådalsparken, som på sigt kan komme til at rumme op til 100 boliger. Sennenbolig tager i første omgang fat på en etape, hvor virksomheden sætter 14 parcelhusgrunde til salg. Senere har Sennenbolig planer om at bygge 10 rækkehuse.

– Vi har arbejdet med dette areal i nogle år, som ligger rigtig attraktivt og naturskønt, og derfor er interessant for os. Vores forventning er at starte byggemodningen i marts, når vejret tillader det, siger direktør og partner Bent Graungaard, Sennenbolig.

Parcelhusgrundene bliver på gennemsnitligt cirka 1.000 kvm, og de kommende købere kan selv bestemme, hvilken entreprenør der skal opføre deres bolig.

Sennenbolig har base i Kolding og har de seneste år opført boliger i Aalborg og Aarhus, men vender nu tilbage til lokalområdet.

Sennenbolig ejes af Bent Graungaard, Kurt Pedersen og Peter Møller Sørensen.

Læs også Pensiondanmark køber Kolding-hotel for 475 millioner kr.

Læs også Kolding planlægger 900 byggegrunde

Læs også Familie planlægger højhusprojekt for trecifret millionbeløb i Kolding (+)

Læs også Nykredit og advokatfirma flytter ind i nyt kontorhus på 5.700 kvm i Kolding

Læs også Silkeborg-selskab investerer trecifret millionbeløb i 6.700 kvm boligprojekt i Kolding (+)

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her
url:https://estateviden-staging.dk/backend/clientApi/conferencesonline

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt