torsdag 29. november 2018 23:55
57 ejendomme får 400 millioner kr. til renovering
Knap 400 millioner kr. vil i de kommende år blive investeret i boliger i København som i dag mangler enten toilet eller bad eller har uhensigtsmæssige støjgener fra biler og veje.
– Et vigtigt skridt i retning af en bedre by for alle, sigr teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, Københavns Kommune.
22.000 boliger uden toilet eller bad og 141.000 støjbelastede boliger. Det er status i København, som i mange år har haft et efterslæb i arbejdet med at gøre hele København til et bedre sted at bo. Derfor har et flertal i Borgerrepræsentationen nu besluttet, at 2.701 boliger skal have støtte til renovering, så de mange uhensigtsmæssige boligforhold kan blive forbedret.
– København skal være en by for alle, og ikke kun dem, der har råd. Når så mange borgere mangler helt basale nødvendigheder som toilet og bad, er det på tide, at vi som politikere handler. Det gør vi nu, og det skal vi blive ved med, indtil hele København når et acceptabelt niveau, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).
Helt konkret vil 101 boliger få et badeværelse, 16 ejendomme vil få forbedret deres energimærker, mens 1.741 boliger bliver støjisoleret mod vejstøj.
Københavns Kommune og staten støtter tilsammen renovering af boligerne med 133 millioner kroner, og derudover vil bygningsejerne selv investere 262 millioner i arbejdet. De 57 ejendomme, som boligerne ligger i, er alle blevet udvalgt gennem en ansøgningsproces, hvor kommunen har prioriteret ejendomme, der ligger i et udsat boligområde.
– Vi hverken kan eller skal acceptere, at københavnerne bor i usunde eller utidssvarende boliger, og det giver god mening at prioritere indsatsen i vores udsatte byområder, som i forvejen trækkes med en række af udfordringer. Forhåbentlig kan et løft af boligerne være med til at løfte værdien af beboernes hverdag, siger Ninna Hedeager Olsen.
Støtten er fordelt over det meste af byen med indsatser i Valby, Indre by, Nørrebro, Nordvest, Bispebjerg, Amager, Sydhavnen, Vesterbro og Østerbro.
I alt vil 57 ejendomme modtage støtte til renovering. Det er opgjort til 133,1 millioner kr. inkl. genhusning til 5,5 millioner kr. Med støttebeløbet på 133,1 millioner kr. og ejernes finansiering på 262,7 millioner kr. opnås en samlet investering på 395,8 millioner kr.
I alt søgte 110 ejendomme om at få støtte til renovering. 57 blev valgt ud på baggrund af en række kriterier, herunder hvorvidt ejendommen var beliggende i et udsat boligområde. Derudover prioriteres ejendomme med følgende kriterier: 1. Ejendomme, hvor der mangler wc, bad eller fjernvarme i boligerne, 2. Ejendomme, der udsat for vejstøj over 58 dB (prioriteres efter størst støjbelastning) og 3. Ejendomme, der ved renovering nedsætter energibehovet væsentligt og bidrager til byens CO2-målsætning.
Det skete i forbindelse med overrækkelse af diplom, et glas champagne og en peptalk af Rikke Lykke, adm. direktør i Deas Gruppen, efter Estate Medias chefredaktør, Kamilla Sevel, havde budt velkommen til de udvalgte talenter, som med stolthed var samlet i kølvandet på offentliggørelsen af årets eftertragtede talentliste.